Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen, der er bestyrelsesformand på Solrød Gymnasium
Selvstændige, gode til at formulere sig og til at samarbejde.
Sådan lyder lektor på Roskilde Universitet og bestyrelsesformand på Solrød Gymnasium, Karen Sonne Jakobsens karakteristik af de studerende anno 2012. Hun erklærer sig dermed uenig med et flertal af universitetslærerne, som i en undersøgelse i Politiken sidste efterår tilkendegav, at der er problemer med fagligheden i gymnasiet.
“Gymnasiereformen passer godt til universiteterne. De store selvstændige opgaver i gymnasiet betyder, at de unge får reelle studiekompetencer, så de er blevet bedre til at planlægge deres arbejde og til at søge og modtage vejledning”, siger Karen Sonne Jakobsen.
Til gengæld finder hun universiteternes optagelseskrav helt ude af trit med gymnasiereformen:
“Optagelseskravene er blevet for specifikke og for komplicerede, og desuden fremtvinger de, at gymnasieeleverne alt for tidligt skal overveje, hvad de vil læse”, siger Karen Sonne Jakobsen, der plæderer for bredere optagelseskrav, der kan dække et helt hovedområde, f.eks. humaniora.
“Udgangspunktet må være, at når man har taget en adgangsgivende eksamen, kan man begynde at studere. Det er i langt højere grad de almene studiekompetencer, der trækker læsset, end det er spørgsmålet om, hvorvidt man har A- eller B-niveau i et givet fag. Det kan indhentes, når de unge er startet på studiet”.
Og så ville de penge, der i dag går til gymnasial supplering forud for optagelse på de videregående uddannelser være langt bedre givet ud til studiestarten på universiteterne, mener Karen Sonne Jakobsen.
“Det ville være en langt mere fornuftig anvendelse af pengene, hvis vi det første år kunne have mindre hold og bedre vejledning, så de studerende blev bedre rustet til studierne”.
For mange studieretninger
I lighed med en række andre gymnasiebestyrelsesformænd mener Karen Sonne Jakobsen, at der er for mange studieretninger i gymnasiet.
“Vi skulle hellere udbyde færre studieretninger og være mere nøjeregnende med, at de giver god adgang til de videregående uddannelser uden for mange omveje”.
Samtidig mener Karen Sonne Jakobsen også, at det er vigtigt for skolerne at prøve nyt, f.eks. et fag som kinesisk. Men hun ser ikke et tillokkende udbud af studieretninger som et konkurrenceparameter gymnasierne imellem:
“Det, der betyder noget, er skolens ry. Om det er en god skole, som tager sig af eleverne, om det faglige niveau er højt og giver gode resultater. Den faglige og pædagogiske kvalitet betyder langt mere for elevernes valg end udbuddet af studieretninger. Og jeg tror, man gør sig overdrevne forestillinger om, hvor meget det betyder at have meget specielle studieretninger”, siger Karen Sonne Jakobsen.
LW