Universiteters optagelseskrav er ude af trit

15. feb. 2012 | Debat

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen, der er bestyrelsesformand på Solrød Gymnasium

Selvstændige, gode til at formulere sig og til at samarbejde.

Sådan lyder lektor på Roskilde Universitet og bestyrelsesformand på Solrød Gymnasium, Karen Sonne Jakobsens karakteristik af de studerende anno 2012. Hun erklærer sig dermed uenig med et flertal af universitetslærerne, som i en undersøgelse i Politiken sidste efterår tilkendegav, at der er problemer med fagligheden i gymnasiet.  

“Gymnasiereformen passer godt til universiteterne. De store selvstændige opgaver i gymnasiet betyder, at de unge får reelle studiekompetencer, så de er blevet bedre til at planlægge deres arbejde og til at søge og modtage vejledning”, siger Karen Sonne Jakobsen.

Til gengæld finder hun universiteternes optagelseskrav helt ude af trit med gymnasiereformen:

“Optagelseskravene er blevet for specifikke og for komplicerede, og desuden fremtvinger de, at gymnasieeleverne alt for tidligt skal overveje, hvad de vil læse”, siger Karen Sonne Jakobsen, der plæderer for bredere optagelseskrav, der kan dække et helt hovedområde, f.eks. humaniora.

“Udgangspunktet må være, at når man har taget en adgangsgivende eksamen, kan man begynde at studere. Det er i langt højere grad de almene studiekompetencer, der trækker læsset, end det er spørgsmålet om, hvorvidt man har A- eller B-niveau i et givet fag. Det kan indhentes, når de unge er startet på studiet”.

Og så ville de penge, der i dag går til gymnasial supplering forud for optagelse på de videregående uddannelser være langt bedre givet ud til studiestarten på universiteterne, mener Karen Sonne Jakobsen.

“Det ville være en langt mere fornuftig anvendelse af pengene, hvis vi det første år kunne have mindre hold og bedre vejledning, så de studerende blev bedre rustet til studierne”.

For mange studieretninger

I lighed med en række andre gymnasiebestyrelsesformænd mener Karen Sonne Jakobsen, at der er for mange studieretninger i gymnasiet.

“Vi skulle hellere udbyde færre studieretninger og være mere nøjeregnende med, at de giver god adgang til de videregående uddannelser uden for mange omveje”.

Samtidig mener Karen Sonne Jakobsen også, at det er vigtigt for skolerne at prøve nyt, f.eks. et fag som kinesisk. Men hun ser ikke et tillokkende udbud af studieretninger som et konkurrenceparameter gymnasierne imellem:

“Det, der betyder noget, er skolens ry. Om det er en god skole, som tager sig af eleverne, om det faglige niveau er højt og giver gode resultater. Den faglige og pædagogiske kvalitet betyder langt mere for elevernes valg end udbuddet af studieretninger. Og jeg tror, man gør sig overdrevne forestillinger om, hvor meget det betyder at have meget specielle studieretninger”, siger Karen Sonne Jakobsen.  

LW

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport