Gymnasiet i medvind eller modvind

1. Apr. 2014 | Debat

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem. Er det godt eller skidt, at gymnasiet er så populært?

Er det godt eller skidt, at en stadig større gruppe søger en almen studieforberedende uddannelse – og er gymnasiet i medvind eller modvind?

Disse spørgsmål var omdrejningspunkterne for de to oplæg på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening, der blev holdt på Gefion Gymnasium.

For professor Niels Egelund, der er direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet og formand for DEAS`s Ungdomsuddannelseskommission, er der ingen tvivl om, at det er skidt, at gymnasiet er blevet så populært, mens mulighederne i en erhvervsuddannelse overses af de unge. 20 pct. af eleverne skulle aldrig have været i gymnasiet, mener han.

Derimod ser ph.d. og adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, Dion Rüsselbæk Hansen intet problem i, at flere og flere får mere uddannelse. Og han forstår godt, at de unge ikke vælger en erhvervsuddannelse, eftersom de voksne i årevis har talt erhvervsuddannelserne ned.

Niels Egelund plæderede i sit oplæg for, at uddannelserne bliver mere differentierede: En enhedsungdomsuddannelse for de 14-19-årige med mange og fleksible spor, f.eks. et spor for de 25 pct. der skal have en lang videregående uddannelse og et spor for de 35 pct. der skal have en kort eller mellemlang videregående uddannelse – og sidstnævnte behøver ikke at vare tre år.

“Gymnasiet har nogle problemer, bl.a. at ud af de 10 pct. af de mindst motiverede elever i folkeskolen, ser en fjerdel af dem sig selv i gymnasiet efterfulgt af en lang videregående uddannelse. 10 pct. af studenterne fra år 2000 var 10 år efter ikke kommet videre i uddannelsessystemet, og 10 pct. havde 10 år senere gennemført en erhvervsuddannelse. Gymnasiereformen var tænkt som en styrkelse, men er blevet det modsatte. Og hvad gør gymnasierektorerne, der gerne vil beholde eleverne, som hver især er en kvart million kr. værd i taxameterpenge? De etablerer mentorordninger, gratis morgenmad, lektiecafeer, skrivefængsel, lektiefængsel, psykologbistand. Tænk hvis folkeskolerne gjorde det samme, så var de 25 pct., der i dag mangler funktionelle kompetencer nok, reduceret til en noget lavere andel”, sagde Niels Egelund, der afslutningsvist gav opskriften på den nødvendige medicin:

  • Mere struktureret læring i daginstitutionerne
  • Afskaffelse af børnehaveklassen og karakterer for fag og opførsel fra 6-års-alderen
  • Indførelse af linjer og niveauer fra 8. klasse og frem
  • Et nyt ungdomsuddannelsessystem med niveauer og fleksibilitet samt differentierede optagelseskrav
  • Etablering af et “krybespor”

 

Stop reformiveren

Dion Rüsselbæk Hansen er ikke enig i, at gymnasiet er i krise.

“Man kan ikke sige, om gymnasiet er i krise eller ej, men det er blevet noget andet, end man havde forestillet sig. Og hvis vi køber præmissen om, at vi har brug for flere vidensarbejdere, er det klogt at uddanne flere. Og mange af de elever, der er bogligt svage, når de starter i gymnasiet, kommer ud med et ganske fornuftigt resultat”.

I øvrigt er Dion Rüsselbæk Hansen skeptisk over for den reformiver, der har præget gymnasiet de senere år.

“Vi elsker reformer, og har fået en gymnasiereform, en strukturreform og nu OK13 ud fra en antagelse om, at vores uddannelsessystem er i krise. Men uddannelsessystemet kan ikke løse alle samfundsmæssige, politiske og arbejdsmarkedsmæssige problemer. Når det ikke går godt i en klasse, siger vi, at eleverne ikke var som i gamle dages, og dermed kommer meget af kritikken af uddannelserne til at handle om eleverne, ikke om lærerne. Det handler også meget om de vilkår, man har for at udøve lærergerningen, folk skal bruge alt for meget tid på at beskrive, hvad de gør fremfor bare at gøre det, og kommer dermed til at bruge alt for meget tid på evalueringer. Det er en god ide, at lærerne nu skal tilbringe mere tid sammen med eleverne, men hvis det sker på bekostning af forberedelsestiden, er der ikke meget at være sammen om”.

 

Afslutningsvist opfordrede Dion Rüsselbæk Hansen til, at politikerne skruer ned for reformiveren og ser nærmere på, hvad uddannelsessystemet kan og lytter mere til lærere og fagpersoner, der har kvalificerede bud på, hvad den gode skole er.

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

This site is registered on Toolset.com as a development site.