Debat: Omprioritering

3. Nov. 2015 | Debat

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år, i alt næsten otte procent.

Det kaldes for »omprioriteringsbidrag«, og gymnasierne skal yderligere bidrage til erhvervsskolereformen med 240 millioner kroner, ligsom det almene gymnasium også skal finansiere en forbedring af taxameteret på HF-uddannelsen.

På et middelstort gymnasium med et budget på 50 millioner kroner betyder det en budgetforringelse på fem-seks millioner kroner i løbet af fire år. Den slags besparelser kan kun tages ét sted: undervisningen. Husleje, vedligeholdelse, energi, undervisningsmaterialer og administration er stort set faste udgifter.

 Det betyder færre lektioner, færre undervisningstilbud, færre lærere og mindre tid til fagligt samvær mellem lærere og elever.

Er det sådan et gymnasium, det danske samfund vil have og vil lade sig nøje med i en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for uddannelse af høj kvalitet, hvis Danmark skal klare sig nationalt og internationalt i de kommende år? Vel næppe.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil sikkert foreslå gymnasiefusioner med det formål at rationalisere driften og øge kvaliteten.

Problemet er, at sammenlægninger konkret vil betyde nedlæggelse af gymnasier. Den mekanisme er der mange eksempler på.

En række udkantsområder har mistet betydningsfulde institutioner og sammen med det arbejdspladser.

Samfundsmæssigt har det afgørende betydning både for de unge og for lokalsamfundene, at der findes et gymnasium inden for en tredive kilometers radius hvor som helst i Danmark.

Skiftende regeringer har igen og igen understreget, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at vi skulle være at finde blandt de 10 bedste uddannelsessystemer i verden. Vi vil i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at der er sammenhæng mellem midler og mål. 

Af Carl-Jørgen Bindslev, Flemming Just, Erik Knudsen, Jan Magnussen og Hans Stige, bestyrelsesformænd for henholdsvis Gribskov Gymnasium, Esbjerg Gymnasium og HF, Tornbjerg Gymnasium, Birkerød Gymnasium, HF og IB samt Maribo Gymnasium

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

This site is registered on Toolset.com as a development site.