Bestyrelsesbarometer 2021

10. Jan. 2022 | GBF mener

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne på det regulerede område og tredje gang, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening er med til at udgive publikationen.

Formålet med bestyrelsesbarometeret er at være med til at skabe et vidensgrundlag, der kan anvendes aktivt til løbende at udvikle de enkelte bestyrelser, og som kan bidrage til den samlede udvikling af selvejet og bestyrelsesmodellen på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Som noget nyt er der denne gang særligt fokus på bestyrelsernes samspil med kommuner og regioner, bestyrelsernes håndtering af COVID-19,  samt muligheder og udfordringer ved selvejet og bestyrelsesmodellen. Også temaerne som bestyrelsernes karakteristik, fokus, samspil med ministeriet, værdiskabelse og kompetencesammensætning er udfoldet. 

Der er i undersøgelsen spurgt ind til syv overordnede temaer, der samlet skaber et overblik over bestyrelseslandskabet på ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne. Barometeret kan ses som et opslagsværk, hvor bestyrelser og bestyrelsesforeninger nemt kan slå op og få et overblik over resultaterne.

De syv overordnede temaer og strukturen for barometeret er:

  • Karakteristik af bestyrelsesformænd og ledere
  • Bestyrelsernes samspil med ministeriet, kommunerne og regionerne
  • Bestyrelsernes fokus
  • Bestyrelsernes værdiskabelse
  • Bestyrelsernes kompetencebehov og -sammensætning
  • Bestyrelsernes håndtering af COVID-19
  • Muligheder og udfordringer ved selvejet og bestyrelsesmodellen.

Et  af hovedresultaterne af bestyrelsesbarometret 2021 er b.la at bestyrelsesformænd fortsat er en homogen gruppe, og at de er kommet en øget kønsmæssigt diversitet i blandt lederne, hvor der i gennemsnit er der tæt på en 50/50 fordeling mellem mænd og kvinder. Et andet er omkring bestyrelsens samspil med ministeriet, kommunerne og regionerne opridset. Det fremgår, at størstedelen af formændende oplever, at samspillet mellem ministeriet og institution er præget af gensidighed, men også, at mere end halvdelen af bestyrelsesformændene påpeger, at ministeriet burde blive bedre til at prioritere strategisk drøftelse med bestyrelserne fremfor, at bede bestyrelserne at forholde sig til specifikke tiltag. 

Det fremgår også, at effektiv beslutningstagning stadig er det mest værdiskabende – og strategisk udvikling er blevet vigtigere. Og at bestyrelseskompetencer- og sammensætning og incitamentsstrukturen omkring institutioner er det vigtigste fokus for styrkelsen af selvejet og bestyrelsesmodellen i fremtiden. 

Du kan læse det fulde Bestyrelsesbarometer for 2022 her, dykke ned i de mange inspirerende figurer og tabeller, og finde yderlige uddybninger på ovenstående, bestyrelsernes kompetencebehov og -sammensætning, bestyrelsernes håndtering af COVID-19 og meget andet.  

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

This site is registered on Toolset.com as a development site.