Et uddannelsessystem vi kan være stolte af

1. sep. 2013 | GBF mener

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen går på Folketingets talerstol, vil et af hovedbudskaberne i åbningstalen være behovet for en reform af erhvervsuddannelserne. Hun vil bl.a. beklage, at kun 18 procent af de unge i år har søgt ind på en erhvervsuddannelse, underforstået at de gymnasiale uddannelser tiltrækker for mange af de unge.

Men er det nu så beklageligt, at 54 pct.

af en ungdomsårgang lige nu er i gang med eller allerede har gennemført en gymnasial uddannelse: 39 pct. i det almene gymnasium og hf og 15 pct. på hhx og htx, når nu regeringens egen målsætning er, at halvdelen af en årgang skal have en videregående uddannelse, der som adgangskrav oftest har en gymnasial uddannelse.

Er problemet i lyset af ovenstående så ikke snarere, at en meget stor andel af de unge slet ikke fuldfører en ungdomsuddannelse?

Jeg er enig i den pointe, som formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen har peget på, 

nemlig at vi gennem det helt unikke danske gymnasiale system med ikke mindre end fem forskellige uddannelser plus et stort antal erhvervsuddannelser har skabt et uddannelsesløft for alle. Unge, der er erhvervsinteresserede, kan vælge mellem en erhvervsuddannelse og en erhvervsgymnasial uddannelse eller det seneste skud på den gymnasiale stamme, eux, som kombinerer en erhvervsuddannelse med studiekompetence.

Det, som Helle Thorning-Schmidt bør koncentrere kræfterne om, er, hvordan vi får skabt et mere fleksibelt uddannelsessystem, så de unge efter endt ungdomsuddannelse kan skifte spor uden at skulle starte helt forfra.

F.eks. at det bliver muligt for en student efterfølgende at gennemføre en erhvervsuddannelse på to år, fortrinsvist baseret på det praktiske indhold i uddannelsen. Eller at den unge med en erhvervsuddannelse får mulighed for at komme ind på en videregående uddannelse og få godskrevet merit for de faglige og sociale kompetencer, der er opnået på erhvervsuddannelsen.

Hvis denne øgede fleksibilitet kombineres med mere kvalificeret vejledning til alle unge fra 8. klasse og fremefter, vil vi få et samlet uddannelsessystem, der godt kan stå sig i den globale konkurrencestat.

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening.

30. september 2013

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …