Et uddannelsessystem vi kan være stolte af

1. sep. 2013 | GBF mener

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt i morgen går på Folketingets talerstol, vil et af hovedbudskaberne i åbningstalen være behovet for en reform af erhvervsuddannelserne. Hun vil bl.a. beklage, at kun 18 procent af de unge i år har søgt ind på en erhvervsuddannelse, underforstået at de gymnasiale uddannelser tiltrækker for mange af de unge.

Men er det nu så beklageligt, at 54 pct.

af en ungdomsårgang lige nu er i gang med eller allerede har gennemført en gymnasial uddannelse: 39 pct. i det almene gymnasium og hf og 15 pct. på hhx og htx, når nu regeringens egen målsætning er, at halvdelen af en årgang skal have en videregående uddannelse, der som adgangskrav oftest har en gymnasial uddannelse.

Er problemet i lyset af ovenstående så ikke snarere, at en meget stor andel af de unge slet ikke fuldfører en ungdomsuddannelse?

Jeg er enig i den pointe, som formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen har peget på, 

nemlig at vi gennem det helt unikke danske gymnasiale system med ikke mindre end fem forskellige uddannelser plus et stort antal erhvervsuddannelser har skabt et uddannelsesløft for alle. Unge, der er erhvervsinteresserede, kan vælge mellem en erhvervsuddannelse og en erhvervsgymnasial uddannelse eller det seneste skud på den gymnasiale stamme, eux, som kombinerer en erhvervsuddannelse med studiekompetence.

Det, som Helle Thorning-Schmidt bør koncentrere kræfterne om, er, hvordan vi får skabt et mere fleksibelt uddannelsessystem, så de unge efter endt ungdomsuddannelse kan skifte spor uden at skulle starte helt forfra.

F.eks. at det bliver muligt for en student efterfølgende at gennemføre en erhvervsuddannelse på to år, fortrinsvist baseret på det praktiske indhold i uddannelsen. Eller at den unge med en erhvervsuddannelse får mulighed for at komme ind på en videregående uddannelse og få godskrevet merit for de faglige og sociale kompetencer, der er opnået på erhvervsuddannelsen.

Hvis denne øgede fleksibilitet kombineres med mere kvalificeret vejledning til alle unge fra 8. klasse og fremefter, vil vi få et samlet uddannelsessystem, der godt kan stå sig i den globale konkurrencestat.

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening.

30. september 2013

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport