Udfordringerne på uddannelserne løses ikke med et snuptag.
Vi står over for en uheldig cocktail af små ungdomsårgange, faldende interesser for flere af de store professionsbacheloruddannelser og en stigende andel af unge med svage faglige studieforudsætninger for de studerende, der vælger professionsbacheloruddannelserne – og samtidig vedbliver det almene gymnasium med at være en succes.
Optagelse til en professionsbacheloruddannelse kræver normalt en gymnasial uddannelse, hvilket gør det interessant at undersøge, hvordan det almene gymnasium (stx) kan påvirke rekrutteringen til velfærdsuddannelserne.
Dette er baggrunden for, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening inviterer til debat om problemet
fredag den 14. juni fra 13:00 – 13:45, i Kæmpestranden Debattelt (J27),
hvor vi debatterer:
Rekruttering til velfærdsuddannelser – hvad kan det almene gymnasium gøre?
Historikken har ikke været gunstig! Der har siden 2016 været fald i antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne, hvilket har ført til det, der i dag kaldes for ”rekrutteringskrisen”. Denne krise bygger på, at mens aldersgruppen af ældre på 80 år og ældre ved indgangen til 2024 udgjorde 5 pct. af befolkningen, så forventes denne andel at stige til 10 pct. fra 2047 og frem. Samtidig viser den nyeste fremskrivning fra Danmarks Statistik[1] en markant faldende fødselsrate, som fra 2035 vil medføre at cirka halvdelen af kommunerne vil opleve et fald i ungdomsårgangene på ti procent eller mere.
Dette vil medføre øgede krav til velfærd – sygehusene, ældreplejen og her og nu skoler og daginstitutioner – noget som en forventet stigende indvandring langt fra kan opveje.
I 2022 oplevede sygeplejerskeuddannelsen en nedgang på 18 pct. i antallet af optagne sammenlignet med 2019, mens nedgangen var på 15 pct. for pædagoguddannelsen og henholdsvis 10 og 11 pct. for socialrådgiver- og læreruddannelserne.
Desuden viser tallene også fremadrettet et fald i den fremadrettede søgning til velfærdsuddannelserne. Den største nedgang ses i ansøgningerne til sygeplejerskeuddannelsen, der faldt med 36 pct. sammenlignet med 2021, efterfulgt af en nedgang på 21 pct. for pædagoguddannelsen. Søgningen til læreruddannelsen faldt med 17 pct., mens den til socialrådgiveruddannelsen faldt med 18 pct.
Derfor diskuteres der løbende fra politisk hold om incitamenter og tiltag, der sigter mod at begrænse søgningen til gymnasierne og øge interessen for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser.
Men da faglige interesse og motivation kan ikke dikteres fra centralt hold gennem statslige dekreter, kan det vise sig svært at effektuere, når mange af dem, der netop vælger gymnasiet (stx), gør det fordi, at en stx-eksamen ses som åbnende for muligheder og ikke begrænsende. Så hvad kan det almene gymnasium gøre for at hjælpe?
Denne debat tager vi med.
- Camilla Wang, Forkvinde for Danske Professionshøjskoler og nuværende rektor på Professionshøjskolen Absalon
- Maja Bødtcher-Hansen, Formand for Danske Gymnasier, og rektor på Frederiksberg Gymnasium
- Peter Mink – næstforperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
- Mads Fjord Jørgensen, fagchef, Tænketanken DEA
Moderator (og deltager):
- Nils-Georg Lundberg, tidligere formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, og Formand for bestyrelsen på Hjørring Gymnasium og HF
Læs mere her https://program.folkemoedet.dk/#Fredag-1300 og ”klik” på fredag den 14. juni.
[1] Jf. Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 156, 4. juni 2024 (Befolkningsfremskrivninger 2024-2070)