Mød Bestyrelsesforeningen på Folkemødet 2024

5. jun. 2024 | Aktuelt, Debat

Udfordringerne på uddannelserne løses ikke med et snuptag.

Vi står over for en uheldig cocktail af små ungdomsårgange, faldende interesser for flere af de store professionsbacheloruddannelser og en stigende andel af unge med svage faglige studieforudsætninger for de studerende, der vælger professionsbacheloruddannelserne – og samtidig vedbliver det almene gymnasium med at være en succes.

Optagelse til en professionsbacheloruddannelse kræver normalt en gymnasial uddannelse, hvilket gør det interessant at undersøge, hvordan det almene gymnasium (stx) kan påvirke rekrutteringen til velfærdsuddannelserne.

Dette er baggrunden for, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening inviterer til debat om problemet

fredag den 14. juni fra 13:00 – 13:45, i Kæmpestranden Debattelt (J27),

hvor vi debatterer:

Rekruttering til velfærdsuddannelser – hvad kan det almene gymnasium gøre?

Historikken har ikke været gunstig!  Der har siden 2016 været fald i antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne, hvilket har ført til det, der i dag kaldes for ”rekrutteringskrisen”. Denne krise bygger på, at mens aldersgruppen af ældre på 80 år og ældre ved indgangen til 2024 udgjorde 5 pct. af befolkningen, så forventes denne andel at stige til 10 pct. fra 2047 og frem. Samtidig viser den nyeste fremskrivning fra Danmarks Statistik[1] en markant faldende fødselsrate, som fra 2035 vil medføre at cirka halvdelen af kommunerne vil opleve et fald i ungdomsårgangene på ti procent eller mere.

Dette vil medføre øgede krav til velfærd – sygehusene, ældreplejen og her og nu skoler og daginstitutioner – noget som en forventet stigende indvandring langt fra kan opveje.

I 2022 oplevede sygeplejerskeuddannelsen en nedgang på 18 pct. i antallet af optagne sammenlignet med 2019, mens nedgangen var på 15 pct. for pædagoguddannelsen og henholdsvis 10 og 11 pct. for socialrådgiver- og læreruddannelserne.

Desuden viser tallene også fremadrettet et fald i den fremadrettede søgning til velfærdsuddannelserne. Den største nedgang ses i ansøgningerne til sygeplejerskeuddannelsen, der faldt med 36 pct. sammenlignet med 2021, efterfulgt af en nedgang på 21 pct. for pædagoguddannelsen. Søgningen til læreruddannelsen faldt med 17 pct., mens den til socialrådgiveruddannelsen faldt med 18 pct.

Derfor diskuteres der løbende fra politisk hold om incitamenter og tiltag, der sigter mod at begrænse søgningen til gymnasierne og øge interessen for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser.

Men da faglige interesse og motivation kan ikke dikteres fra centralt hold gennem statslige dekreter, kan det vise sig svært at effektuere, når mange af dem, der netop vælger gymnasiet (stx), gør det fordi, at en stx-eksamen ses som åbnende for muligheder og ikke begrænsende. Så hvad kan det almene gymnasium gøre for at hjælpe?

Denne debat tager vi med.

  • Camilla Wang, Forkvinde for Danske Professionshøjskoler og nuværende rektor på Professionshøjskolen Absalon
  • Maja Bødtcher-Hansen, Formand for Danske Gymnasier, og rektor på Frederiksberg Gymnasium
  • Peter Mink – næstforperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
  • Mads Fjord Jørgensen, fagchef, Tænketanken DEA

 Moderator (og deltager):

  • Nils-Georg Lundberg, tidligere formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, og Formand for bestyrelsen på Hjørring Gymnasium og HF

 Læs mere her https://program.folkemoedet.dk/#Fredag-1300  og ”klik” på fredag den 14. juni.

[1] Jf. Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 156, 4. juni 2024 (Befolkningsfremskrivninger 2024-2070)

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport