Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening
Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne. Siden da er klassekvotienten vokset, så det i dag ikke er ualmindeligt med over 30 elever i en klasse. Nu er der så i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne indgået politisk forlig om, at der i gennemsnit på en årgang højst må være 28 elever i klasserne.
En af de store forskelle mellem dengang og nu er, at gymnasierne i dag er selvejende. Det betyder, at hvert gymnasium har en bestyrelse, som har ansvar for økonomien. Et loft over elevtallet er et indgreb i økonomien – og ministeren har da også sikret, at indgrebet er finansieret med 120 mio kr. Det rokker imidlertid ikke ved, at selvejet er tilsidesat.
Det havde været hensigtsmæssigt, at både Bestyrelsesforeningen og Rektorforeningen var taget med på råd om, hvordan problemet med de overfyldte klasser skal løses. Anbefalingen fra bestyrelsernes side ville bl.a. være, at man
sætter fuld fart på nye undervisningsformer, f.eks. at en del af undervisningen foregår som forelæsninger for store hold, mens en anden del gennemføres i mindre grupper med moderne undervisningsteknologi og med lærere, som står til rådighed, når det er nødvendigt. Sagen er jo, at selv nedskæringen til 28 i en klasse ikke rækker. Burhønsene får det lidt bedre, men ikke godt nok.
De 120 mio kr., som skal finansiere loftet, er også et problem. Rektorforeningens formand, Jens Boe Nielsen har fremlagt beregninger, som viser, at beløbet ikke rækker. Det bør man tage alvorligt. Gymnasiernes økonomi bygger på et taxametersystem, hvor antallet af elever er afgørende. På udgiftssiden er antallet af lærere afgørende. At lærernes fagforening så mener, at gymnasierne blot kan bruge af deres overskud, hjælper ikke meget. Det overskud venter på at blive brugt til forbedring af bygningerne, som gymnasierne overtog sidste år, og hvoraf mange er i dårlig stand.
Bestyrelsesforeningen ser gerne en dokumentation for, at de 120 mio kr rækker, og allerhelst ville vi gerne have været involveret i løsningen af burhønsproblemet.