Konsekvenser af regeringens nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx)

16. okt. 2024 | Aktuelt, Debat, GBF mener

Hvis vi skal beholde vores nuværende andel af elever, så skal du tage fat i en politiker du kender!

 

Tirsdag den 8. oktober 2024 præsenterede regeringen sin nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx). I den forbindelse fremlagde regeringen også deres plan for, hvordan de fremtidige epx-institutioner skal placeres. Hvis det bliver som regeringen lægger op til, så vil det medføre, at langt de fleste epx-udbud, placeres sammen med eksisterende erhvervsskoler – og her er Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) allerede langt fremme med planer om deres placering og integration.

Problemet

Et scenarie som dette vil få store konsekvenser for vores institutioner! Vi har langt det største udbud af den 2-årige hf, og erstattes hf-udbuddet ikke af muligheden for at placere et epx udbud i stedet, vil det føre til fusioner og nedlæggelse af stx-udbud og deraf medarbejderafskedigelser i hidtil uset omfang. Og ligger et nuværende stx-udbud i nærheden af en erhvervsskole i en af de større byer, så er det reelt afskåret fra at søge oprettelse af et epx-udbud. Samlet set står stx til at miste i omegnen af 18.000 hf-elever og med det øgede karakterkrav yderligere 20.000 stx-elever. Kompenseres stx ikke med epx-, hhx-, eller htx-elever så udsultes stx-udbuddet.

Men problemets omfang er langt større end dette:    

  • Stx har lykkedes med en ungekultur som efterstræbes på alle andre ungdomsuddannelser.
  • En stigning i adgangskravet til fra 5 til 6 i gennemsnit vil udelukke ca. 20 % til stx.
  • Strammere adgangskrav til stx vil i særlig grad ramme drenge, elever fra nogle bestemte socialgrupper og elever med anden etnisk baggrund. Epx vil overvejende bestå af drenge.
  • Elevmassen på stx bliver mindre mangfoldig, og vil fremadrettet bestå fortrinsvis af  piger. Denne polarisering vil alt andet lige give en lidt mere ghettoagtigt sammensætning.
  • Den demokratisering af tilgangen til stx, der er sket over de sidste 10 år, vil forsvinde.
  • Hvis epx ikke udbydes på de eksisterende gymnasier, kan det give en opfattelse af, at epx er ”den sidste mulighed”, når der er lukket til det almene gymnasium og til erhvervsgymnasierne pga. højere karakterkrav.
  • Udbuddet på stx kan ikke opretholdes.
  • Manglende udnyttelse af allerede eksisterende ejendomskapacitet.
  • Store institutioner bliver endnu større. I GBF mener vi ikke, at institutioner bør overskride en grænse på maks. 1.500 årselever.

Løsningsforslag

  • Udbudsretten skal være fri og gælde alle – også hhx og stx (DEG har i dag udbudsmonopol på hhx).
  • Stx har den klart største succes med campus-miljøer.
  • A-fags taxametret skal bibeholdes for sikre stx’s høje faglighed.

Nu

Processen om placering etc. er allerede sat i gang, også de politiske forhandlinger. Fra Bestyrelsesforeningens side gør vi alt for at præge det politiske niveau i beslutningsdebatten, og samtidig skal det lyde en opfordring herfra om, at foreningens medlemmer rækker ud til og påvirker  de politiske niveauer, som man har adgang til.

Den model som er fremlagt nu, vil uimodsagt få store konsekvenser for vores skoler. Det er derfor vigtigt, at vi både som forening, men også individuelt som bestyrelsesformænd for vores institutioner, udnytter det vindue, der er lige nu til at præge processen.

 

NB! Bestyrelsesforeningens pointer, i bullets, i relation til udspillet om epx og økonomien i forbindelse med FFl2025 kan tilgås her:

Det mener Gymnasiernes Bestyrelsesforening om udspillet til den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse – epx

 

Regeringens udspil om epx kan tilgås her:  Forberedt-paa-fremtiden-V—Flere-i-gymnasiet

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde