Konsekvenser af regeringens nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx)

16. okt. 2024 | Aktuelt, Debat, GBF mener

Hvis vi skal beholde vores nuværende andel af elever, så skal du tage fat i en politiker du kender!

 

Tirsdag den 8. oktober 2024 præsenterede regeringen sin nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx). I den forbindelse fremlagde regeringen også deres plan for, hvordan de fremtidige epx-institutioner skal placeres. Hvis det bliver som regeringen lægger op til, så vil det medføre, at langt de fleste epx-udbud, placeres sammen med eksisterende erhvervsskoler – og her er Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) allerede langt fremme med planer om deres placering og integration.

Problemet

Et scenarie som dette vil få store konsekvenser for vores institutioner! Vi har langt det største udbud af den 2-årige hf, og erstattes hf-udbuddet ikke af muligheden for at placere et epx udbud i stedet, vil det føre til fusioner og nedlæggelse af stx-udbud og deraf medarbejderafskedigelser i hidtil uset omfang. Og ligger et nuværende stx-udbud i nærheden af en erhvervsskole i en af de større byer, så er det reelt afskåret fra at søge oprettelse af et epx-udbud. Samlet set står stx til at miste i omegnen af 18.000 hf-elever og med det øgede karakterkrav yderligere 20.000 stx-elever. Kompenseres stx ikke med epx-, hhx-, eller htx-elever så udsultes stx-udbuddet.

Men problemets omfang er langt større end dette:    

  • Stx har lykkedes med en ungekultur som efterstræbes på alle andre ungdomsuddannelser.
  • En stigning i adgangskravet til fra 5 til 6 i gennemsnit vil udelukke ca. 20 % til stx.
  • Strammere adgangskrav til stx vil i særlig grad ramme drenge, elever fra nogle bestemte socialgrupper og elever med anden etnisk baggrund. Epx vil overvejende bestå af drenge.
  • Elevmassen på stx bliver mindre mangfoldig, og vil fremadrettet bestå fortrinsvis af  piger. Denne polarisering vil alt andet lige give en lidt mere ghettoagtigt sammensætning.
  • Den demokratisering af tilgangen til stx, der er sket over de sidste 10 år, vil forsvinde.
  • Hvis epx ikke udbydes på de eksisterende gymnasier, kan det give en opfattelse af, at epx er ”den sidste mulighed”, når der er lukket til det almene gymnasium og til erhvervsgymnasierne pga. højere karakterkrav.
  • Udbuddet på stx kan ikke opretholdes.
  • Manglende udnyttelse af allerede eksisterende ejendomskapacitet.
  • Store institutioner bliver endnu større. I GBF mener vi ikke, at institutioner bør overskride en grænse på maks. 1.500 årselever.

Løsningsforslag

  • Udbudsretten skal være fri og gælde alle – også hhx og stx (DEG har i dag udbudsmonopol på hhx).
  • Stx har den klart største succes med campus-miljøer.
  • A-fags taxametret skal bibeholdes for sikre stx’s høje faglighed.

Nu

Processen om placering etc. er allerede sat i gang, også de politiske forhandlinger. Fra Bestyrelsesforeningens side gør vi alt for at præge det politiske niveau i beslutningsdebatten, og samtidig skal det lyde en opfordring herfra om, at foreningens medlemmer rækker ud til og påvirker  de politiske niveauer, som man har adgang til.

Den model som er fremlagt nu, vil uimodsagt få store konsekvenser for vores skoler. Det er derfor vigtigt, at vi både som forening, men også individuelt som bestyrelsesformænd for vores institutioner, udnytter det vindue, der er lige nu til at præge processen.

 

NB! Bestyrelsesforeningens pointer, i bullets, i relation til udspillet om epx og økonomien i forbindelse med FFl2025 kan tilgås her:

Det mener Gymnasiernes Bestyrelsesforening om udspillet til den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse – epx

 

Regeringens udspil om epx kan tilgås her:  Forberedt-paa-fremtiden-V—Flere-i-gymnasiet

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport