Bragt i Altinget d. 9. maj 2025
Af Stig Wall og Aase Lydiksen, Formand og Næstformand i Gymnasiernes Bestyrelsesforening
Det er afgørende, at epx ikke placeres i periferien af ungdomsfællesskaberne, men integreres i stærke, inkluderende miljøer – for eksempel på stx-institutioner, der allerede rummer et aktivt ungdomsliv, skriver Stig Wall og Aase Lydiksen.
Når de 87 nye epx-udbud ser dagens lys i 2030, vil de fleste formentlig blive placeret uden for de større byer.
Det giver god mening: Her handler det om at sikre adgang til ungdomsuddannelser i hele landet – og her spiller afstand en central rolle.
Men i storbyerne forholder det sig anderledes.
Her er geografisk tilgængelighed sjældent en barriere – uddannelsestilbuddene er mange og ofte nemt tilgængelige. I stedet opstår en dobbelt udfordring:
På den ene side er de store byer attraktive: Der er flere unge, bedre infrastruktur og et rigt ungdomsmiljø, som skaber gode muligheder for både differentiering og tiltrækning.
På den anden side risikerer man, at epx drukner i store institutioner, hvor den mister synlighed og identitet blandt mere etablerede uddannelser som stx og htx. Man risikerer lavere trivsel og fastholdelse, fordi eleverne ikke føler sig set eller inkluderet, og at uddannelsen opfattes som et lavstatus-tilbud målrettet de “mindre bogligt stærke”, hvilket kan svække både søgning og prestige
Sidst men ikke mindst risikerer man, at den reduceres til et “sideprojekt” i en hverdag præget af skæv konkurrence om opmærksomhed og ressourcer.
Derfor bør fokus ikke kun være på hvor epx placeres, men hvordan.
Epx har krav på en stærk base
I byerne handler det ikke om afstand, men om miljø. Det er afgørende, at epx ikke placeres i periferien af ungdomsfællesskaberne, men integreres i stærke, inkluderende miljøer – for eksempel på stx-institutioner, der allerede rummer et aktivt ungdomsliv.
Det handler ikke om at udelukke nogen, men om at åbne døren for, at epx bliver en legitim og attraktiv uddannelse blandt mange. Derfor er det også vigtigt, at alle institutionstyper får mulighed for at udbyde epx.
Epx-elever bør blive en naturlig del af eksisterende ungdomsmiljøer med stærke traditioner for elevfællesskaber og rummelighed. Det er ikke et spørgsmål om, hvilken institutionsform der er bedst, men om hvilke miljøer der giver epx de bedste betingelser for at slå rod og vokse.
Valget af institutionstype er derfor ikke et spørgsmål om institutionspolitik – men om at give unge reelle valgmuligheder i rammer, hvor de trives, og hvor epx får både legitimitet og gennemslagskraft.
Institutionerne må ikke blive for store
På VUC’s årsmøde 10. april 2025 gentog undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at der kan komme fusioner mellem erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre – også i storbyerne – og understregede, at formålet er at sikre bredt udbud, ikke centralisering.
Alligevel indebærer fusioner risiko for store, upersonlige enheder, hvor nærhed og overskuelighed går tabt.
Vi ved, at det netop er de nære, inkluderende ungdomsmiljøer, der skaber fastholdelse og motivation. Derfor har Gymnasiernes Bestyrelsesforening også tidligere anbefalet, at institutionsstørrelsen ikke bør overstige 1400 elever. Der er i særdeleshed vigtigt i en opstartsfase, hvor epx skal finde sin egen identitet.
I storbyerne kan det være oplagt at integrere epx på de nuværende hf-institutioner, som i fremtidens struktur bliver centrale for epx’ens dna.
Vi er her ved epxenss kernefortælling: Uddannelsen må ikke blive usynlig eller marginal. Store institutioner kan rumme mange elever – men ikke nødvendigvis give dem rum til at lykkes.
Hvis epx skal lykkes, kræver det synlighed, nærhed og et stærkt ungdomsmiljø – også i storbyerne. Det kræver relationer til undervisere, administration og ledelse, og et dannelsesrum, hvor elever føler sig hjemme og set.
Læs artiklen på Altinget her: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/gymnasiernes-bestyrelsesforening-placeringen-af-epx-i-storbyerne-er-afgoerende-for-om-uddannelsen-lykkes