Fusion i Lemvig koster

20. Jun. 2012 | Debat

Lemvig Gymnasium og Lemvig Handelsskole søger nu om tilladelse til at fusionere for at sikre et bredt lokalt uddannelsesudbud og 95 pct.-målsætningen. Men fusionen koster dyrt i mistede grund- og udkantstilskud – i alt 2.2 mio. kr. Det er fuldstændig urimeligt, mener de

to bestyrelser for gymnasiet og handelsskolen.  “Vi synes jo nærmere man burde præmiere os for at slå uddannelserne sammen og sikre uddannelsesudbuddet fremfor at straffe os”, siger bestyrelsesformanden for Lemvig Gymnasium, Thomas Borup Svendsen.

Lemvig Gymnasium og Lemvig Handelsskole søger om at fusionere for at fastholde et godt uddannelsesudbud. Men det er helt urimeligt, at de skal miste tilskuddet, skriver de to bestyrelser i ansøgningen til ministeriet 

Økonomisk er det ikke en gevinst. Tværtimod mister gymnasiet og handelsskolen i Lemvig 2.2 mio. kr. i tabt grundtilskud og udkantstilskud ved den fusion, som bestyrelserne for de to skoler netop har ansøgt Børne- og Undervisningsministeriet om. 

Formålet med fusionen er dog heller ikke økonomisk gevinst, men derimod at sikre, at der fortsat er et godt og samlet ungdomsuddannelsesmiljø i Lemvig, hvor 95 pct.-målsætningen kan opfyldes. Og det sker bedst ved at samle gymnasiet og handelsskolen, så de unge i Lemvig også i fremtiden kan modtage undervisning til STX, HHX og HG.   

Den fysiske sammenlægning ventes gennemført til august 2013 på Lemvig Gymnasiums nuværende adresse og under samme navn.

En fusion af de to institutioner vil formentlig betyde, at elevtallet på HHX vil stige, og at det kan ske på bekostning af elevtallet på STX. Desuden ventes sammenlægningen at forøge antallet af elever på erhvervsuddannelsen, fordi studiemiljøet forbedres.

Men selv om fusionen kan komme til at koste elever for gymnasiet, er bestyrelsesformanden for Lemvig Gymnasium, Thomas Borup Svendsen overbevist om, at det er den rigtige løsning.

“Isoleret set fra gymnasiets side er det tvivlsomt, om det er en fordel, men den samlede gevinst tror vi er større, i og med at vi sikrer udbuddet af uddannelser, så de unge får mulighed for at få en uddannelse i nærheden af hvor de bor”.

Samtidig har bestyrelsesformanden dog svært ved at forstå, hvorfor skolerne skal miste grundtilskud og udkantstilskud i forbindelse med fusionen, selv om der på sigt også er en samlet driftsmæssig besparelse på 2.2 mio. kr.:

“Vi synes jo nærmere, man burde præmiere os for slå uddannelserne sammen og sikre uddannelsesudbuddet fremfor at straffe os. Der er intet økonomisk

incitament til at gøre det her, det kan lige akkurat løbe rundt med markante besparelser på personalesiden”, siger Thomas Borup Svendsen.

Bestyrelsens sammensætning ændres

Bestyrelsens sammensætning ændres også ved fusionen.

I en overgangsperiode udvides den nuværende bestyrelse for gymnasiet med seks medlemmer fra den nuværende bestyrelse på Lemvig Handelsskole og Handelsgymnasium.

Men fra 1. april 2014 gælder de nye vedtægter, efter hvilke bestyrelsen består af syv medlemmer med stemmeret og to medlemmer uden stemmeret.

Bestyrelsen sammensættes af fem udefrakommende medlemmer, som udpeges af henholdsvis Lemvig Kommune, Rektorkollegiet for universiteterne, grundskolelederne, arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne. Derudover udpeger elevrådet og institutionens medarbejdere hver to repræsentanter – et medlem med og et uden stemmeret.

GBF har skrevet til ministeren

Gymnasiernes Bestyrelsesforening henvendte sig allerede i april til børne- og undervisningsminister Christine Antorini og påpegede det urimelige i at reducere grundtilskuddet og fjerne udkantstilskuddet fra erhvervsskolen ved en fusion af gymnasium og erhvervsskole.

GBF opfordrede ministeren til at lade regelsættet vedrørende grundtilskud indgå i ministeriets aktuelle arbejde med taxametre for ungdomsuddannelserne.

I et svar til GBF skriver børne- og undervisningsministeren, at regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal udarbejde forslag til en taxameterreform, “der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt, og som bl.a. tager højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer”.

Læs brevet til Christine Antorini >>her

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

This site is registered on Toolset.com as a development site.