Debat: Omprioritering

3. nov. 2015 | Debat

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år, i alt næsten otte procent.

Det kaldes for »omprioriteringsbidrag«, og gymnasierne skal yderligere bidrage til erhvervsskolereformen med 240 millioner kroner, ligsom det almene gymnasium også skal finansiere en forbedring af taxameteret på HF-uddannelsen.

På et middelstort gymnasium med et budget på 50 millioner kroner betyder det en budgetforringelse på fem-seks millioner kroner i løbet af fire år. Den slags besparelser kan kun tages ét sted: undervisningen. Husleje, vedligeholdelse, energi, undervisningsmaterialer og administration er stort set faste udgifter.

 Det betyder færre lektioner, færre undervisningstilbud, færre lærere og mindre tid til fagligt samvær mellem lærere og elever.

Er det sådan et gymnasium, det danske samfund vil have og vil lade sig nøje med i en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for uddannelse af høj kvalitet, hvis Danmark skal klare sig nationalt og internationalt i de kommende år? Vel næppe.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil sikkert foreslå gymnasiefusioner med det formål at rationalisere driften og øge kvaliteten.

Problemet er, at sammenlægninger konkret vil betyde nedlæggelse af gymnasier. Den mekanisme er der mange eksempler på.

En række udkantsområder har mistet betydningsfulde institutioner og sammen med det arbejdspladser.

Samfundsmæssigt har det afgørende betydning både for de unge og for lokalsamfundene, at der findes et gymnasium inden for en tredive kilometers radius hvor som helst i Danmark.

Skiftende regeringer har igen og igen understreget, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at vi skulle være at finde blandt de 10 bedste uddannelsessystemer i verden. Vi vil i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at der er sammenhæng mellem midler og mål. 

Af Carl-Jørgen Bindslev, Flemming Just, Erik Knudsen, Jan Magnussen og Hans Stige, bestyrelsesformænd for henholdsvis Gribskov Gymnasium, Esbjerg Gymnasium og HF, Tornbjerg Gymnasium, Birkerød Gymnasium, HF og IB samt Maribo Gymnasium

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport