Gymnasiernes Bestyrelsesforening havde fornøjelsen at byde velkommen til en velbesøgt Årsdag mandag den 27. marts 2023, hvor både foreningens medlemmer og samarbejdspartnere var samlet i hyggelige rammer på Frederiksberg Gymnasium.
Dagen blev indledt med frokost, mens deltagerne ankom, hvorefter bestyrelsesformand Nils-Georg Lundberg bød velkommen og præsenterede dagens program.
Første oplægsholder på eftermiddagens program var Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA, med titlen “Unge studenter uden en erhvervskompetencegivende uddannelse – hvad kan I gøre?” Men for at komme til hvad vi kan gøre, er man også nødt til at forstå, hvor vi kommer fra. Her påpegede hun flere årsager, blandt andet, at de stærke i gymnasiet, er blevet endnu stærkere, og, det velkendte, at ” noget i strukturen” gør det vanskeligt for unge mennesker at vælge en erhvervsuddannelse. Stina Vrang Elias påpegede også, at ungelivet er vigtigt, og at man ikke automatisk skal tage en erhvervsuddannelse, hvis man ikke kan klare en gymnasieuddannelse, men pointerede samtidig, at trivslen er højere på erhvervsuddannelser end i de almene gymnasier, hvilket kan tillægges, at unge på erhvervsuddannelser mere aktivt tilvælger at gå på uddannelsen.
Stina Vrang Elias påpegede endvidere, at når hele 16% alle med en gymnasial uddannelse ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årig, så er der store ressource der, men de er sværere at få fat i, idet hverken Studievalg Danmark eller skolerne har mulighed for at kommunikere med de unge, hvis de unge vælger at tage et sabbatår – og det er der mange, der gør. Et håndtag kunne være, at der påbegyndes en bedre form for vejledning i folkeskolerne, så de unge bliver bevidst om deres muligheder for en erhvervsuddannelse – noget som Stina Vrang Elias mener ikke er optimalt i dag.
Slutteligt henvendte Stina Vrang Elias sig til årsmødets deltagere for at høre, hvad de tænker, der kan bidrages med for at afhjælpe denne problematik, og input herfra var bl.a., at GBF´s tanker vedr. EUD-student absolut er værd at gå videre med, men at vi i særdeleshed skal se på strukturelle barrierer, men også at det er et politisk problem, som må løses.
Efterfølgende overtog Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye, der lagde ud med en kort præsentation, hvorefter han åbnede op for at årsmødets deltagere kunne stille spørgsmål. Her var der mange gode spørgsmål, som Mattias Tesfaye beredvilligt besvarede, bandt andet kunne han fortælle, at den nye regerings målsætninger er at gøre grundskolen mere anvendelsesorienteret, tage bedre hånd om restgruppen – de godt 42.000, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde – at øge optaget på erhvervsuddannelserne og se på ungdomsuddannelsernes taxameterstruktur. På forespørgsel fra salen påpeger Mattias Tesfaye desuden, at en ny institutionslov ikke er noget, den nye regering har diskuteret endnu og at det formentlig ikke er medtaget i det nye lovkatalog, som præsenteres i oktober måned. Adgangskrav, derimod, er i proces, men det er noget ”vi vil se på mhp. en vurdering” og der vil nok også blive indkaldt til en diskussion om hf og indgangene hertil.
Eftermiddagens sidste oplægsholder var forstander for Krogerup Højskole og tidligere formand for Regeringens Ungdomspanel vedrørende trivsel under Corona, Rasmus Meyer. Hans oplæg havde titlen “Ungdommen og ubehaget – om ubehaget i tiden og strøtanker om et moderne dannelsesideal”. Han lagde ud med at forsøge at identificere, hvad der er på spil. Her påpegede han blandt andet, at der er sket en overgang fra, at vi lever i en velfærdsstat, til at vi nu lever i en konkurrencestat, hvor det at præstere er væsentligt.
” ….de unge behøver konstanten til deres liv – har de ikke det så bliver likes, karakterræs og Tik-Tok vigtigt”
Derudover påpegede han også, at teknologiens udvikling har en stor betydning for de unge, da fx sociale medier fylder meget i deres hverdag, og de dermed både skal præstere i det fysiske liv og på medier – ”det at forvalte en vunden fritid er et problem”.
Meyer sluttede af med at tale ind i, hvad ledelserne på gymnasierne kan gøre for at afhjælpe nogle af de problematikker, der findes på ungdomsuddannelserne. En af de ting, han påpegede, var, at ledelserne skal være bedre til at tage chancer, at de skal huske på at de arbejder med mennesker, hvorfor reformer og regler ikke altid er vejen frem, samt at ledelsen skal arbejde for at blive en dannelsesinstitution frem for en psykologiseret praksis.
Dagens præsentationer kan tilgås her:
Oplæg om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse_27. marts 2023