Det er ikke nyt for gymnasierne, at finansloven for det kommende år ikke indeholder de store julegaver. Vi er vant til, at budgettet strammes år for år, uanset hvilken farve regeringen måtte have. Det har vi lært at leve med.
Men i år går det helt galt.
Med en frisk bemærkning om at uddannelsesinstitutionerne er “kornfede” har regeringen bebudet, at gymnasierne skal spare 2 procent årligt de næste 4 år, i alt næsten 8 %. “Omprioriteringsbidrag” kaldes det. Det lyder dynamisk og fremadrettet. Desuden lægges der op til, at gymnasierne på landsplan skal bidrage til erhvervsskolereformen med 240 mio. kr.. Og ikke nok med det. Der er behov for en forbedring af taxametret på HHX (højere handelseksamen). Det kan alle, der kender lidt til uddannelse, vist være enige om.
Men når man mener, at det almene gymnasium – STX – også skal finansiere dét, hører enigheden op. På et middelstort gymnasium i Nordsjælland med et 2015-budget på 50 mio. kr. betyder disse indgreb en budgetforringelse 5-6 mio. kr. årligt i løbet af 4 år svarende til 10-12 % og 15% der, hvor man også udbyder HF & VUC.
Det er hverken dynamisk eller fremadrettet, og alle kan se, at pengene kun kan tages ét sted: Fra undervisningen!
Husleje, vedligeholdelse, energi, undervisningsmaterialer og administration er stort set faste udgifter, der ikke rummer det store besparelsespotentiale. Omsat til en ganske almindelig gymnasiehverdag kommer hele pakken til at betyde afskedigelse af lærere, færre lærere med mindre tid til at læse det lovpligtige antal lektioner, færre undervisningsmæssige tilbud og mindre tid til faglig interaktion mellem de tilbageværende lærere og eleverne.
Det er næppe sådan et gymnasium, det danske samfund – på tværs af politiske tilhørsforhold – vil have og vil lade sig nøje med i en tid, hvor der mere end nogen sinde er behov for gymnasieuddannelse af højeste kvalitet – vel at mærke med en høj gennemførelsesprocent. Det er nemlig kravet, hvis Danmark skal klare sig nationalt og internationalt i de kommende år.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har tidligere været ude med tanker om gymnasiefusioner med det formål at rationalisere driften og øge kvaliteten. Vi er ikke i tvivl om, at fusioner vil blive foreslået igen for at rationalisere driften, men den slags tiltag vil slet ikke kunne udløse resurser svarende til det effektiviseringsniveau, som “omprioriteringsbidraget” og de øvrige, annoncerede økonomiske indgreb kræver.
Oveni kommer, at fusioner uvægerligt kommer til at betyde lukning af gymnasier. Mange steder i Danmark har man har mistet betydningsfulde institutioner og sammen med dem arbejdspladser på den konto. Det kræver ingen specielt livlig
fantasi at forestille sig, at det samme kan ske i Nordsjælland. Det har afgørende betydning både for de unge og for lokalsamfundene i Nordsjælland, at der findes et gymnasium indenfor en overskuelig transportvej, hvor man så end måtte bo. Hertil kommer den betydningsfulde rolle, gymnasierne hver især spiller i det lokalsamfund, de er en del af.
Ydermere ser det ud som om gymnasierne er ved at havne i et paradoks: Samtidig med at det forventes, at de med nytænkning og smidighed gennemfører store besparelser, fastholdes de i et ministerielt, administrativt jerngreb bl.a. i form af elevtalsloftet på 28 pr. klasse. Den slags giver ikke mange handlemuligheder for at anvende de offentlige bevillinger effektivt og hnsigtsmæssigt.
Det har længe været et politisk mantra, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse. Danmark skulle være at finde blandt de ti bedste uddannelsessystemer i verden. Og indtil nu har vi været godt på vej. Gymnasierne uddanner flere og bedre end nogensinde.
Det er ikke hver dag, at gymnasiebestyrelsesformænd går i pressen. Men stillet over for økonomiske forringelser af et hidtil uset omfang vil vi stilfærdigt gøre opmærksom på, at der er sammenhæng mellem midler og mål. Vi er klar til at yde vores for at få det allerbedste ud af de resurser, finansloven stiller til rådighed. Men hvis finansloven for 2016 vedtages i den fremlagte form, lægges der et økonomisk pres på gymnasierne, der er helt ude af tråd med Danmarks stræben efter at forblive blandt de bedste i verden til at uddanne unge mennesker.
Carl-Jørgen Bindslev, Gribskov Gymnasium
Jan Magnussen, Birkerød Gymnasium
Thomas Vang Christensen, Frederiksborg Gymnasium
Bo Søby, Helsingør Gymnasium
John Sarborg Pedersen, Allerød Gymnasium
Berit Behbahani, Marie Kruse Skole
Isabella Meyer, Rungsted Gymnasium
John Gothjelpsen, Frederikssund Gymnasium.
Lars D. Christoffersen, Egedal Gymnasium og HF
Helle Vibeke Lunderød, Frederiksværk Gymnasium
Bolette Christensen, HF og VUC Nordsjælland
Christian Fischer Trollo, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium
Thomas Lykke Pedersen, Espergærde Gymnasium og HF