Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser. En lukket cirkel, hvor der er meget lidt opmærksomhed på professionshøjskolerne, siger studierektor Peter Lykke-Olesen, der er bestyrelsesformand på Bjerringbro Gymnasium og
Th. Langs HF-Kursus.
Store overgangsproblemer i hele uddannelsessystemet.
Det mener Peter Lykke-Olesen, der er studierektor på VIA University College og bestyrelsesformand på henholdsvis Bjerringbro Gymnasium og Th. Langs HF-Kursus.
Ifølge Peter Lykke-Olesen er der en lukket cirkel, som går fra folkeskole til det almene gymnasium og derfra til de lange videregående uddannelser. Og det er skadeligt både i forhold til erhvervsuddannelserne og til professionsuddannelserne.
“De fleste folkeskolelærere tænker det almene gymnasium, når de taler med eleverne om ungdomsuddannelse, og lærerne i gymnasiet mener, at deres elever skal videre til universitetet, hvor de selv har fået deres uddannelse. På den måde har vi skabt et system, der bekræfter sig selv og som er alt for lukket”, siger Peter Lykke-Olesen, der mener, at der på trods af Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg sker rigtig meget studievejledning i kraft af det, lærerne formidler til eleverne.
Også gymnasiets studieretninger er i alt for høj grad indrettet på de lange videregående uddannelser, selv om det kun er godt en tredjedel af studenterne, der går videre til universiteterne.
“Der er alt for lidt opmærksomhed på professionshøjskolerne fra gymnasiernes side. Lærerne tænker slet ikke i den retning. Der er faktisk indført nogle ret skrappe krav til at kunne vælge linjefag på læreruddannelsen, og det kommer som en kæmpeoverraskelse for mange af vore studerende”, siger Peter Lykke-Olesen med henvisning til, at forudsætningen for at kunne vælge et givent linjefag på læreruddannelsen ikke blot er et A- eller B-niveau i den adgangsgivende eksamen, men også at det pågældende fag er bestået med en bestemt karakter.
“Indgangsporten til læreruddannelsen er meget bred og meget høj, mene når de studerende så er kommet ind og skal vælge linjefag, er dørene ret små”.
Hvis målsætningen om at få flere igennem en videregående uddannelse skal lykkes, må der mere fokus på professionshøjskolerne. Og så bør studieretningsgymnasiet forenkles, mener Peter Lykke-Olesen.
“Hele systemet trænger til et eftersyn. Det er for meget med over 200 studieretninger i gymnasiet, så mængden bør reduceres, samtidig med at der skal ske en bedre koordinering af de forudsætninger, som studenterne har og de adgangskrav, som de videregående uddannelser stiller. Men bare det at gymnasielærerne kunne få øjnene op for, at der er andre lødige uddannelsesveje end dem, de selv har taget, ville betyde rigtig meget”.
LW