
Lige nu arbejder en ekspertgruppe på at definere indholdet af epx’en, som efter planen offentliggøres i december. Det ser vi frem til! For der er fortsat mange åbne spørgsmål, der skal adresseres, når fagene skal udvikles og finde deres plads. Der er dog en selvstændig og hel nødvendig disciplin, som skal fremstå velpoleret og mejslet i sten: Merit!
Et af epx’ens hovedformål er at skabe større sammenhæng og bevægelighed i uddannelsessystemet. Det forudsætter, at elever skal kunne skifte retning uden store tids- eller læringstab, og at uddannelsen giver reelle muligheder for videre vej – hvad enten det er mod erhvervsuddannelser, professionsuddannelser eller universiteter.
Merit ved overgang handler derfor både om det horisontale skifte mellem ungdomsuddannelser og den vertikale overgang til videregående uddannelser. Begge dele stiller krav til, hvordan fagene i epx udformes og koordineres med andre ungdomsuddannelser.
Så hvad er proceduren, hvis man et stykke inde i forløbet vil skifte til en af de andre ungdomsuddannelser? Er et A-niveau i eksempelvis dansk det samme uafhængigt af om uddannelsen hedder epx, hhx eller stx? Og hvad med videre uddannelse efter ungdomsuddannelserne?
I Gymnasiernes Bestyrelsesforening ser derfor nogle centrale opmærksomhedspunkter, som ekspertgruppen og regeringen bør have for øje.
Merit – ensartethed og fleksibilitet
Merit kræver genkendelighed i fag og niveauer på tværs af ungdomsuddannelser. Et fælles C-niveau kan være et vigtigt redskab – men det må ikke føre til en rigid ensretning, hvor lokale styrker og faglige profiler udviskes.
Samtidig skal merit ikke blive så styrende, at uddannelserne mister fleksibilitet. Epx skal kunne tilpasses lokale, erhvervsmæssige og pædagogiske behov. Balancen ligger i fælles standarder for faglige niveauer, men med plads til variation i undervisningsformer og indhold.
For mister vi en fælles målestok for de gymnasiale niveauer, risikerer vi at udhule uddannelsens troværdighed. Et A-niveau i matematik eller dansk på epx skal derfor kunne måle sig med A-niveauerne på stx, hhx og htx – ikke nødvendigvis i form, men i faglig dybde og krav. Epx må ikke ende som en light-version. Navnet og ambitionen forpligter.
Fagligt indhold og progression
For at elever kan bevæge sig mellem uddannelser uden at miste højdeforskydning, skal fagene bygge på klare beskrivelser af niveauer og tydelig progression.
Det betyder fx:
- Hvad skal en elev kunne efter 2. år på epx?
- Hvad svarer dette niveau til i andre ungdomsuddannelser?
- Hvordan sikres det, at progressionen både understøtter videre uddannelse og giver en afsluttet faglighed?
Samtidig skal sammenhængen mellem teori og praksis være en styrke – ikke en modsætning. Her mener vi, at epx skal trække på erfaringer fra de gymnasiale uddannelser, hvor praksisnære forløb og teoretisk fordybelse allerede går hånd i hånd.
Det centrale er, at epx udvikler didaktiske greb, prøveformer og læreplaner, der gør det muligt at nå gymnasiale niveauer via forskellige veje. Det er ikke undervisningsformen, der skal være ens på tværs af uddannelserne, men det faglige niveau eleverne opnår.
Dette kræver en målrettet indsats; forberedelse af lærerne i god tid, investering i efteruddannelse samt faglig ledelse, der favner både teoretisk og praktisk ekspertise.
Merit i praksis
For at merit kan fungere, skal fagene have tydelige kerneområder, der går igen på tværs af institutionstyper. Men der skal også være fleksible moduler, som kan tilpasses lokale erhverv, samarbejder eller profiler.
Vurderingsformer bør fokusere på kompetencer og faglige niveauer frem for snævre pensumbeskrivelser, så merit lettere kan oversættes mellem uddannelser. Kompetencer må ikke reduceres til målstyring, der fjerner intrinsisk læringsglæde. Brede kompetencer kan netop være dét, der skaber bevægelighed uden at låse fagene fast i detaljeret pensum.
Samtidig bør samarbejde mellem gymnasier, erhvervsskoler og professionsuddannelser bruges aktivt til at skabe sammenhængende fagprofiler, der gør merit både muligt og meningsfuldt.
Perspektiv
Hvis epx skal lykkes, skal uddannelsen bygges med samme respekt for håndværket, som når man bygger et hus: Solidt fundament, klar struktur og faglig præcision.
Det kræver et system båret af tillid frem for detailstyring. Fokus skal være på udgange, faglige niveauer og kompetencer – ikke snævre faggrænser eller overteknisk målstyring.
Målet er en gymnasial uddannelse, der kan stå i egen ret:
- hvor viden omsættes i handling,
- hvor teori møder virkelighed,
- og hvor elever kan bevæge sig på tværs af uddannelser uden at miste retning, tid eller faglighed.


