Merit og Det Faglige Indhold i Epx

1. dec. 2025 | Aktuelt, Debat, GBF mener

Lige nu arbejder en ekspertgruppe på at definere indholdet af epx’en, som efter planen offentliggøres i december. Det ser vi frem til! For der er fortsat mange åbne spørgsmål, der skal adresseres, når fagene skal udvikles og finde deres plads. Der er dog en selvstændig og hel nødvendig disciplin, som skal fremstå velpoleret og mejslet i sten: Merit!  

Et af epx’ens hovedformål er at skabe større sammenhæng og bevægelighed i uddannelsessystemet. Det forudsætter, at elever skal kunne skifte retning uden store tids- eller læringstab, og at uddannelsen giver reelle muligheder for videre vej – hvad enten det er mod erhvervsuddannelser, professionsuddannelser eller universiteter. 

Merit ved overgang handler derfor både om det horisontale skifte mellem ungdomsuddannelser og den vertikale overgang til videregående uddannelser. Begge dele stiller krav til, hvordan fagene i epx udformes og koordineres med andre ungdomsuddannelser. 

Så hvad er proceduren, hvis man et stykke inde i forløbet vil skifte til en af de andre ungdomsuddannelser? Er et A-niveau i eksempelvis dansk det samme uafhængigt af om uddannelsen hedder epx, hhx eller stx? Og hvad med videre uddannelse efter ungdomsuddannelserne? 

I Gymnasiernes Bestyrelsesforening ser derfor nogle centrale opmærksomhedspunkter, som ekspertgruppen og regeringen bør have for øje. 

Merit – ensartethed og fleksibilitet 

Merit kræver genkendelighed i fag og niveauer på tværs af ungdomsuddannelser. Et fælles C-niveau kan være et vigtigt redskab – men det må ikke føre til en rigid ensretning, hvor lokale styrker og faglige profiler udviskes. 

Samtidig skal merit ikke blive så styrende, at uddannelserne mister fleksibilitet. Epx skal kunne tilpasses lokale, erhvervsmæssige og pædagogiske behov. Balancen ligger i fælles standarder for faglige niveauer, men med plads til variation i undervisningsformer og indhold. 

For mister vi en fælles målestok for de gymnasiale niveauer, risikerer vi at udhule uddannelsens troværdighed. Et A-niveau i matematik eller dansk på epx skal derfor kunne måle sig med A-niveauerne på stx, hhx og htx – ikke nødvendigvis i form, men i faglig dybde og krav. Epx må ikke ende som en light-version. Navnet og ambitionen forpligter. 

Fagligt indhold og progression 

For at elever kan bevæge sig mellem uddannelser uden at miste højdeforskydning, skal fagene bygge på klare beskrivelser af niveauer og tydelig progression. 

Det betyder fx: 

  • Hvad skal en elev kunne efter 2. år på epx? 
  • Hvad svarer dette niveau til i andre ungdomsuddannelser? 
  • Hvordan sikres det, at progressionen både understøtter videre uddannelse og giver en afsluttet faglighed? 

Samtidig skal sammenhængen mellem teori og praksis være en styrke – ikke en modsætning. Her mener vi, at epx skal trække på erfaringer fra de gymnasiale uddannelser, hvor praksisnære forløb og teoretisk fordybelse allerede går hånd i hånd. 

Det centrale er, at epx udvikler didaktiske greb, prøveformer og læreplaner, der gør det muligt at nå gymnasiale niveauer via forskellige veje. Det er ikke undervisningsformen, der skal være ens på tværs af uddannelserne, men det faglige niveau eleverne opnår. 

Dette kræver en målrettet indsats; forberedelse af lærerne i god tid, investering i efteruddannelse samt faglig ledelse, der favner både teoretisk og praktisk ekspertise. 

Merit i praksis 

For at merit kan fungere, skal fagene have tydelige kerneområder, der går igen på tværs af institutionstyper. Men der skal også være fleksible moduler, som kan tilpasses lokale erhverv, samarbejder eller profiler. 

Vurderingsformer bør fokusere på kompetencer og faglige niveauer frem for snævre pensumbeskrivelser, så merit lettere kan oversættes mellem uddannelser. Kompetencer må ikke reduceres til målstyring, der fjerner intrinsisk læringsglæde. Brede kompetencer kan netop være dét, der skaber bevægelighed uden at låse fagene fast i detaljeret pensum. 

Samtidig bør samarbejde mellem gymnasier, erhvervsskoler og professionsuddannelser bruges aktivt til at skabe sammenhængende fagprofiler, der gør merit både muligt og meningsfuldt. 

Perspektiv 

Hvis epx skal lykkes, skal uddannelsen bygges med samme respekt for håndværket, som når man bygger et hus: Solidt fundament, klar struktur og faglig præcision. 

Det kræver et system båret af tillid frem for detailstyring. Fokus skal være på udgange, faglige niveauer og kompetencer – ikke snævre faggrænser eller overteknisk målstyring. 

Målet er en gymnasial uddannelse, der kan stå i egen ret: 

  • hvor viden omsættes i handling, 
  • hvor teori møder virkelighed, 
  • og hvor elever kan bevæge sig på tværs af uddannelser uden at miste retning, tid eller faglighed. 

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport