Selvejet har styrket gymnasierne

16. Dec. 2011 | Debat

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”. De 8 gymnasier i Region Hovedstaden, der har været under forskernes lup, er på trods af store forskelligheder alle kendetegnet ved at være særlig gode til at fastholde eleverne og sikre dem gode karakterer. Rapporten beskriver indgående, hvordan de 8

gymnasier arbejder med forskellige studiestøttende aktiviteter, bl.a. lektiecafeer, tutorordninger, turbo-forløb, skrivefængsler mv. “Hvis rektor og bestyrelse arbejder tæt sammen, og rektor fungerer som en slags administrerende direktør, ser det ud til at have en positiv virkning på hele gymnasiet”, siger professor Niels Egelund, der har været med til at lave undersøgelsen.

Selvejet og det gode samarbejde mellem bestyrelse og ledelse har betydet en klar styrkelse af gymnasierne. F.eks. er der blevet større økonomisk råderum til studiestøttende aktiviteter.

Det fremgår af en ny rapport “Gymnasier der rykker”, som er en undersøgelse af, hvad der kendetegner de gymnasier, der i særlig grad løfter elevernes afgangskarakterer og i særlig grad er i stand til at forhindre frafald.

Ifølge undersøgelsen, der er gennemført på otte gymnasier i Region Hovedstaden – fire almene gymnasier, to handelsgymnasier og to tekniske gymnasier – er der med gymnasiernes overgang fra amterne til selvejende institutioner sket en øget professionalisering af bestyrelsens arbejde og af ledelsen af gymnasiet. Det betyder en mere klar styring i form af resultatkontrakter for den øverste ledelse. Dermed er målene for gymnasiets virksomhed blevet mere klare, hedder det i rapporten.

Professor Niels Egelund, Center for strategisk uddannelsesforskning, som er en af forskerne bag rapporten, lægger ikke skjul på, at undersøgelsen har været lidt af en øjenåbner for ham.

“Hvis folkeskolen bare brugte en tredjedel af det krudt, gymnasierne bruger på at fastholde eleverne, ville vi være nået langt”, siger Egelund med henvisning til de mange initiativer på gymnasierne for at fastholde eleverne og løfte dem fagligt,
f.eks.:

  • Studievejledning
  • Lektiecafeer hver dag fra 14-17
  • Ekstra undervisning, herunder både lørdage og søndage
  • Fraværsteam
  • Skrivefængsel
  • Lektiehjælp fra ældre elever
  • Særlige indsatser over for enkeltindivider

På et møde i AKF, hvor undersøgelsen blev præsenteret, sagde formanden for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Benny Dylander, at han håber, rapporten vil være inspirationskilde for alle gymnasiebestyrelserne.

 

Flot arbejdsdeling

Programleder Jill Mehlbye fra AKF – Anvendt Kommunalforskning – som har været med til at lave undersøgelsen, understreger, at der på de involverede gymnasier er

en “flot arbejdsdeling” mellem bestyrelsesformændene og rektorerne, og at det ofte handler om, at der også er en god kemi mellem dem.

Resultatkontrakterne er et af de værktøjer, der bruges i arbejdet med skolens strategi og målsætning. Det kendetegnende ved den gode bestyrelse er, at bestyrelserne ved, hvilke beslutninger, der skal tages, og hvad der skal ske på skolen. Men at de “holder nallerne væk” fra den daglige drift, siger Jill Mehlbye.

Fælles for ledelserne på de undersøgte gymnasier er bl.a.:

  • Professionalisme
  • Fælles mål, kultur, strategi og ånd
  • God kommunikation på alle niveauer
  • Løbende kvalificering og kompetenceudvikling
  • Fokus på elevtrivsel og faglige præstationer
  • Effektiv ressourceudnyttelse
  • Meget fokus på økonomien

Økonomien

De økonomiske vilkår på de undersøgte gymnasier er meget forskellige. F.eks., har det ene af de almene gymnasier meget vanskeligt ved at få balance i økonomien med taxametersystemet, mens et andet vurderer, at taxametret giver bedre muligheder for at prioritere og disponere frit. Det betyder bl.a., at gymnasiet presser på for at få samtlige elever til at tage matematik på B-niveau.

Også elevgrupperne på de fire almene gymnasier er meget forskellige. Eleverne på de to af skolerne har en stærk social baggrund og beskrives af lærerne som fagligt velfunderede, mens eleverne på de to øvrige gymnasier har en svag social baggrund. Det slående er ifølge rapporten, at gymnasierne, som er karakteriseret ved en stærk faglig elevgruppe, også gør mest for at støtte elever, der har faglige eller psykiske/sociale problemer.

Undersøgelsen er finansieret af Region Hovedstaden, der har bedt Center for Strategisk Uddannelsesforskning om i samarbejde med AKF at undersøge, hvad der kendetegner gymnasier, der rykker. De otte gymnasier er anonymiserede i undersøgelsen, der er gennemført af Niels Egelund, Jill Mehlbye og Ulf Hjelmar.

LW

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

This site is registered on Toolset.com as a development site.