EVA-undersøgelse: Godt samarbejde mellem rektorer og bestyrelser

13. jan. 2013 | Debat

98 procent af gymnasierektorerne er ifølge ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut tilfredse med deres bestyrelser og betragter især bestyrelsesformanden som en vigtig sparringspartner.

Samarbejdet mellem gymnasierektorerne og bestyrelserne fungerer rigtig godt. Stort set alle rektorer er tilfredse eller overvejende tilfredse. Kun to procent af rektorerne er overvejende utilfredse med samarbejdet.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, “Ledelse af et gymnasium i forandring”, som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført blandt samtlige rektorer på de selvejende statslige gymnasier. Undersøgelsen bekræfter dermed den webanalyse, som Gymnasiernes Bestyrelsesforening gennemførte i efteråret 2012, hvor bestyrelsesformændene tilkendegav udbredt tilfredshed med samarbejdet.

Formålet med EVAs undersøgelse, hvor også udvalgte bestyrelsesformænd er interviewet, har været at kortlægge, hvordan rektor varetager ledelsesansvaret i det almene gymnasium, herunder hvordan samarbejdet med bestyrelsen forløber.

Bestyrelsen som sparringspartner

Bestyrelsesformandens rolle som sparringspartner anses af rektorerne som betydningsfuld. Næsten samtlige rektorer (95 pct.) angiver i interviewundersøgelsen, at bestyrelsesformanden er en central ressourceperson, som er tilgængelig i det omfang, rektor har brug for, og er i besiddelse af de nødvendige kompetencer. Desuden anses det som afgørende, at bestyrelsen bakker op og støtter ledelsen i konfliktfyldte situationer:

“Bestyrelsen skal være en god sparringspartner og støtte i ledelsen. De skal være ledelsens backup. F.eks. for et par år siden, da vi havde en konflikt med en medarbejder, der svigtede de ikke”, siger en rektor i undersøgelsen.

Mens nogle rektorer lægger vægt på, at bestyrelsesformanden har kompetencer inden for økonomi og organisation, er det for andre vigtigt, at formanden kender uddannelsesområdet og kulturen på en uddannelsesinstitution. Et gennemgående fællestræk er betydningen af at især bestyrelsesformanden har ledelseserfaring.

De fleste steder har rektor og bestyrelsesformand løbende kontakt over telefon eller e-mail ca. hver 14. dag eller oftere. Selv om det traditionelt er en bestyrelses-opgave at ansætte og afskedige den daglige leder, var det i forbindelse med overgangen til selvejet rektorerne, der havde indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen og valg af formand. 74 pct. af rektorerne siger i undersøgelsen, at de har haft indflydelse på valget af bestyrelsesformanden.

Samtidig er der stor opmærksomhed på ansvars- og rollefordelingen, og at det er bestyrelsesformanden, der som “arbejdsgiver” kan gribe ind og i værste fald afskedige rektor.

Både rektorer og bestyrelsesformænd lægger stor vægt på, at der foregår en løbende sparring, men siger samtidig at det er vigtigt at fastholde “armslængdeprincippet” og professionalismen i deres samarbejde.

Økonomien har 1. prioritet

Skolens økonomi fylder meget i bestyrelsernes arbejde, og for mange bestyrelsesformænd var det at få styr på økonomien den første opgave.

Derudover har mange bestyrelser været involveret i større byggeprojekter. Ifølge undersøgelsen er der dog forskelle på, om bestyrelserne har tilstrækkelig erfaring med store byggesager, ikke mindst budgetmæssigt.

Men samlet set viser undersøgelsen, at bestyrelserne har spillet en stor rolle i overgangen til selveje og været en vigtig samarbejdspartner for rektor, ikke mindst i forhold til at sikre økonomien og overtagelsen af bygningerne.

Delte meninger om resultatlønskontrakter

Rektorerne er ifølge undersøgelsen splittede i vurderingen af resultatlønskontrakterne.

60 pct. er enige i, at kontrakten er et vigtigt redskab til forventningsafstemning, mens 40 pct. er uenige.

Undersøgelsen afspejler desuden, at kontrakterne i bredt omfang bruges til en evaluering af rektor. Generelt er såvel rektorer som bestyrelsesformænd tilfredse med, at der er kommet færre centrale bindinger på resultatlønskontrakterne, eftersom bestyrelserne dermed har øget det strategiske råderum.

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde