Alt for mange studieretninger

2. jan. 2012 | GBF mener

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og bestyrelsesformand Peter Norrild på Nørresundby Gymnasium og HF. 

<br />
 	Peter Norrild (tv) og Søren Hindsholm finder det helt "vildt" med over 200 forskellige studieretninger

Peter Norrild (tv) og Søren Hindsholm finder det helt “vildt” med over 200 forskellige studieretninger

“Det absurde er, at vi har fået en kæmpefrihed til studieretningerne, mens gymnasierne på en række andre områder er stærkt detailstyrede”, siger Søren Hindsholm.

Der er for mange studieretninger, for mange fag, for meget skriftligt arbejde og ministeriel detailstyring i gymnasiet. Til gengæld er der for lidt frihed til at tilpasse undervisningen til enkelte elevers særpræg, mener ledelsen på Nørresundby Gymnasium og HF.

4-5 markante studieretninger.

Det er ifølge ledelsen på Nørresundby Gymnasium og HF nok til at skabe et fremragende gymnasium.

Rektor Søren Hindsholm og bestyrelsesformand Peter Norrild finder det “fuldkommen vildt”, at der i det almene gymnasium udbydes over 200 forskellige varianter af studieretninger.

Hvorfor ikke gøre systemet mere enkelt med 4-5 markante studieretninger inden for henholdsvis naturvidenskab, sprog, samfundsvidenskab, musik og måske de klassiske sprog. Derudover kunne det enkelte gymnasium vælge én studieretning med en særlig profil, mener de.

Mere overskueligt

Idealet om færre studieretninger efterleves imidlertid heller ikke på Nørresundby. Gymnasiet udbyder i alt 12 varianter af studieretninger.

“Men vi forsøger at gøre det mere enkelt, så studieretningsvalget ikke er alt for uoverskueligt for elever og forældre”, siger Søren Hindsholm, der som eksempel nævner kombinationen af matematik på A-niveau, fysik og kemi. På den ene studieretning er der fysik på A-niveau og kemi på B-niveau, mens der på den anden studieretning er byttet om på de to fag. I praksis betyder det, at eleverne kan vente med at vælge mellem fysik og kemi på A- niveau, til de går i 2. g.

Peter Norrild finder det ligeledes afgørende, at studieretningerne kan formidles på en forståelig måde:

“Vi taler ikke om at vende tilbage til det gamle grengymnasium, men en højere grad af enkelhed i studieretningsgymnasiet ville være betydelig nemmere at kommunikere ud til eleverne, så ambitionen må være at komme ned på et færre antal studieretninger.”

Detailstyring

Søren Hindsholm: “Det absurde er, at vi har fået en kæmpefrihed i forhold til studieretningerne, mens gymnasierne på en række andre områder er stærkt detailstyrede, f.eks. med timetal og fagenes indhold. Det ville være langt mere givende, hvis vi kunne tilpasse undervisningen i klasserne til de enkelte elevers særpræg. Hvorfor skal alle elever f.eks. skrive lige mange danske stile? “

Gymnasiet søgte fornylig ministeriet om at reducere timetallet i nogle fag for særlig talentfulde elever, der så til gengæld kunne få flere timer i de tre fag, fysik, engelsk og samfundsfag. Det afslog ministeriet, men til gengæld fik Nørresundby Gymnasium lov til at reducere lidt på antallet af skriftlige opgaver til fordel for talentundervisningen under forudsætning af, at eleverne skrev under på, at de ikke ville klage, hvis det gik dem dårligt til eksamen.

For meget skriftligt arbejde

I det hele taget er der alt for meget skriftligt arbejde i gymnasiet, mener Søren Hindsholm med henvisning til, at hver elev skal bruge en time om dagen derhjemme på skriftlige opgaver. Tid der går fra de mundtlige fag. “Der kunne spares 10 pct. på gymnasiet, hvis man reducerede eksamen og sagde, at hver elev skulle have 400 elevtimer i stedet for som nu 600.

Dermed kunne man frigøre timer til mere individuel undervisning og vejledning”, siger Søren Hindsholm, der ligeledes finder det overflødigt, at der er så mange fag i gymnasiet.

“For at blive student skal man have 7 fag på C-niveau, og det svækker fokus i gymnasiet og er med til at stresse eleverne. Det skyldes bl.a., at der er så dårlig sammenhæng i uddannelsessystemet; selv om eleverne har haft f.eks. geografi i folkeskolen, så skal vi begynde forfra i gymnasiet. I stedet kunne man sige, at det niveau, de nåede i folkeskolen, er OK”.

Populær studieretning

Den mest populære og søgte studieretning på Nørresundby Gymnasium er engelsk A-niveau, samfundsfag B-niveau og psykologi på C-niveau.

Til gengæld er det den studieretning, som umiddelbart giver adgang til færrest videregående uddannelser – primært seminarierne.

Så selv om gymnasiet lægger stor vægt på, at studieretningerne skal give så bred adgang som muligt til de videregående uddannelser og derfor har besluttet, at alle elever skal have kemi på mindst C-niveau, er det også vigtigt med en studieretning, der tiltrækker unge, der ellers ikke ville komme i gymnasiet.

Ifølge Peter Norrild er der stor bevidst både i bestyrelsen og i ledelsen om, at gymnasiet er placeret i et særligt område med mange elever fra studiefremmede miljøer.

“Det interessante er at se, hvad der sker med eleverne bagefter – får de et kompetenceløft, sådan at de i lige så høj grad som eleverne med de tungere studieretninger havner i de videregående uddannelser? Men selvfølgelig er det altid et spørgsmål, hvorvidt gymnasiet tager for mange ind”.

Søren Hindsholm: “Det kunne man godt regulere lidt på. Hvis matematik på B-niveau blev obligatorisk, ville vi løfte overliggeren.  Og hvis kemi på C-niveau samtidig blev obligatorisk, kunne man fjerne omkring en femtedel af al gymnasial supplering.”

Netop gymnasial supplering er steget eksplosivt i de seneste år: Fra omkring 14 pct. af en ungdomsårgang i 2007 til mere end 25 pct. Det vil sige, at mere end 10.000 unge hvert år er nødt til at supplere deres gymnasiale eksamen for at komme ind på den ønskede videregående uddannelse.

LW

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde