Gymnasiebesparelserne betyder fyringer

29. okt. 2015 | Debat

Nedskæringer vil betyde fyringer og lukninger, og det kommer til at gå ud over kvaliteten af uddannelserne.

af HANS PETER JENSEN, ANNETTE NORDSTRØM HANSEN, VERONIKA AHRENSBØLL SCHULTZ, ANNE-BIRGITTE RASMUSSEN, GYMNASIERNES BESTYRELSESFORENING, GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING, DANSKE GYMNASIEELEVERS SAMMENSLUTNING, DANSKE GYMNASIER

 

REGERINGENS varslede nedskæringer på 2 procent hvert år de næste fire år vil ramme de almene gymnasier katastrofalt hårdt. Og de vil ramme endnu hårdere sammen med det nye budgetforlig om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen, som det almene gymnasium tilsyneladende får regningen for.

Besparelserne vil betyde fyringer og lukninger overalt i landet, og det kommer til at gå ud over kvaliteten af uddannelserne.

Det har vi set ske før på sundhedsområdet, hvor nedskæringer medførte massive fyringer. I dag står vi tilbage med et sundhedsvæsen og et sundhedspersonale, der er presset på tid, kvalitet og arbejdsmiljø.

Med forslaget til finanslov for 2016 skal de almene gymnasier spare ca. 620 mio.kr. årlig fra 2019 og frem, det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Oveni kommer forliget om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen, der betyder, at de almene gymnasier skal spare yderligere 240 mio. kr. Nedskæringerne kommer samlet set til at udgøre ca. 8,5 procent af det samlede statstilskud til gymnasierne i 2017.

Det er noget, der kommer til at kunne mærkes på skolerne, og det er desværre noget, de unge vil kunne mærke i deres hverdag.

 Når mange tror, at de almene gymnasier har opbygget store overskud til at stå imod besparelserne, er det uden hold i virkeligheden. En tredjedel af skolerne havde i 2014 en overskudsgrad på under 2 procent.

Det betyder, at besparelserne vil presse hele 88 procent af skolerne ud i problemer af en sådan grad, at det vil være en bombe under deres økonomi. Flere af skolerne kan blive tvunget til at dreje nøglen om, og især skolerne i yderområderne vil være udfordrede. Det betyder i værste fald, at det landsdækkende uddannelsestilbud, vi har til de unge i dag, forsvinder. Det virker for os, der er på skolerne, helt absurd at lukke uddannelsessteder i yderområderne netop nu, hvor regeringen ønsker flere jobs og mere vækst ud i hele landet. De almene gymnasier er med til at sikre et bredt uddannelsestilbud, og især VUC uddanner de mange grupper af borgere, der har brug for særlige forløb og er dermed med til at give det samlede uddannelsesløft.

Det er derfor en særdeles høj pris at betale for reformen af erhvervsuddannelserne, da det bliver dyrt for velfærdssamfundet og for den enkelte borger. Især fordi investeringer i uddannelser netop skal sikre fortsat vækst og udvikling. Hvis kvaliteten af den almene gymnasieuddannelse ikke skal lide varig skade, skal vi som minimum friholdes fra at betale til omprioriteringsbidraget.

Når mange tror, at de almene gymnasier har opbygget store overskud til at stå imod besparelserne, er det uden hold i virkeligheden.

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde