Den nyvalgte formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening Hans Peter Jensen ønsker mere samarbejde mellem ungdomsuddannelserne, afskaffelse af gymnasiets grundforløb, adgangskrav på 4 i dansk og matematik, bedre vejledning og mindre ministeriel styring. Her er formandens bud på fremtidige tiltag:
En forståelse og et samarbejde med rektorerne er en både naturlig og nødvendig forudsætning for en frugtbar udvikling af gymnasiet i den kommende tid, hvor store emner om gymnasiets struktur, elevgrundlag og fremtid vil være til politisk diskussion.
Adgangskrav
Et særligt politisk aktuelt tema er adgangskravene til de gymnasiale uddannelser. En sag, der kan have store implikationer for sektoren, hvis man ikke tænker sig om. Min personlige opfattelse er, at et karakterkrav på 4 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve ville have en både nyttig og disciplinerende effekt for gymnasiets kommende elever. Når afgangseleverne fra folkeskolen længe inden eksaminerne i folkeskolen ved, hvilket gymnasium de er optaget på, forsvinder incitamentet til at forberede sig og gå til eksamen som dug for solen for ganske mange af folkeskolens afgangselever. Tilmed er det lidt ærgerligt, at mange elever på den måde undgår det første møde med en afgørende eksamenssituation og måske forledes til at tro, at man på samme vis kan smutte igennem kommende eksaminer uden at lægge et ordentligt stykke arbejde i forberedelserne.
Smidigere overgange og samarbejde
Hvis vi i fremtiden skal sikre, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt, at vi dels sørger for fornuftig og relevant faglig progression dels forhindrer så mange dropouts som muligt. Dette kan bl.a. gøres ved at sikre smidige overgangsmuligheder imellem de gymnasiale
uddannelser og erhvervsuddannelserne, f.eks. gennem samarbejdsaftaler og/eller samlokation af ungdomsuddannelserne, hvor dette måtte være muligt, evt. suppleret med kommunale 9./10. klasses centre.
Mindre ministeriel styring
Gymnasierne er selvejende institutioner og har igennem de seneste 8 år udvist ansvarlighed med hensyn til såvel drift som økonomi. Det er derfor utilfredsstillende, at ministeriet stadig har en ganske formynderisk holdning til gymnasiernes forhold og drift. F.eks. er det indlysende, at ministeriet må forvente, at der indgås en resultatlønsaftale med rektor, samt at rektor bør have et chefløntillæg, men at styre begge dele i detaljer og for chefløntillæggets vedkommende at ville godkende, om der overhovedet kan bevilges et sådant, er en helt overflødig detailstyring. Selvfølgelig skal der være regler og især rammer indenfor hvilke, gymnasierne skal drives, og derfor må vi presse på for, at der indføres rammestyring af gymnasiernes forhold i modsætning til den detailstyring, som vi for tiden er underlagt.
Afskaf grundforløbet
Gymnasierne grundforløb har ikke været nogen eklatant succes og har en tendens til at efterlade eleverne i et vakuum, hvor de ikke rigtig ved, hvad det er, de er gået i gang med. Jeg er af den opfattelse, at man her bør vende tilbage til situationen, hvor eleverne fra første dag i gymnasiet går i gang med deres studieretning.
Vejledning tilbage til gymnasierne
Studievejledningen/udslusningsvejledningen i gymnasierne, som i dag ligger i eksternt regi, bør efter min menig føres tilbage til skolerne. Det er på skolerne, man kender eleverne, og det er derfor også her, man kan give eleverne den mest kontante og relevante vejledning og vurdere, hvad der i forhold til elevens evner og kvalifikationer vil være det mest hensigtsmæssige videreuddannelsesforløb.