Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15, som revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers – PwC – har udarbejdet for Gymnasiernes Bestyrelsesforening.
For et mindre gymnasium med 500 årselever svarer det til en reduktion på 2.1 mio. kr., mens det for et stort gymnasium med 900 årselever betyder 3.7 mio. kr. mindre i kassen.
Ifølge analysen vil små gymnasier i udkantsområderne med under 350 årselever blive ekstra ramt på grund af Undervisningsministeriets særlige beregningsmetode til udkantstilskud, som primært favoriserer gymnasier med 350-400 elever.
Analysen er foretaget på basis af det finanslovforslag for 2012, som den tidligere regering fremsatte. Takstudviklingen frem til 2015 indeholder bl.a. et krav om effektivisering, en mindre reduktion af taxametre samt bidrag til en omstillingsreserve for 2015. Derudover vil gymnasierne i nogle regioner blive berørt af et markant fald i ungdomsårgangene.
I modsætning til de seneste 10 år, hvor elevtallet er steget støt, falder antallet af 16-årige knapt 9 pct. de kommende 10 år.
Den nye regering har endnu ikke fremlagt sit finanslovforslag, men har bebudet, at der skal ske en omlægning af taxametertilskuddet, så det bliver mere socialt. Målsætningen er en omfordeling, så gymnasier med mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer får flere penge.
Overskud i 2010
Mens gymnasierne de kommende år må imødese en lidt strammere økonomi, har det seneste par år været gode.
Det skyldes dels elevfremgangen, dels bygningskøbet i 2009. Samlet har det betydet et gennemsnitligt overskud på 3.394 pr. årselev i 2010.
Resultatet er især påvirket af, at den såkaldte betalingsevnemodel, som dannede grundlaget for den værdi, det enkelte gymnasium kunne købe sine bygninger for, indregnede omkostninger til ejendomsskat, ind- og udvendig vedligeholdelse samt lånefinansieringen, som lå væsentligt højere end de faktiske udgifter.
F.eks. forudsatte betalingsevnemodellen, at gymnasierne ville finansiere deres bygningskøb med et fastforrentet lån på 5 pct. og med en bidragsprocent på 0.5 pct. Men det har vist sig, at gymnasierne har valgt en anderledes finansieringssammensætning.
I analysen har PwC undersøgt 17 forskellige gymnasier, som har finansieret deres lån med 65 pct. fastforrentet lån, 22.6 pct. variabelt forrentet lån med tilkøb af renteloft samt 12.4 pct. fuldt variabelt forrentet lån.
Så længe renten på de variable lån er lavere end på de fastforrentede lån, vil gymnasierne “tjene” på finansieringen, men løber samtidig en risiko, hvis renten stiger. Derfor er det helt afgørende, at gymnasiet har en opsparing, som kan modvirke en eventuel rentestigning.
Læs hele rapporten >>her
På et medlemsmøde i Gymnasiernes Bestyrelsesforening den 21. oktober gennemgår Henrik Eeg Knudsen fra PwC økonomianalysen og hvilken indvirkning bygningskøbet har på gymnasiernes økonomi Mødet finder sted hos PwC København, Strandvejen 44, 2900 Hellerup og afsluttes med en frokostmenu.