raditionen tro stillede Gymnasiernes Bestyrelsesforening igen i år op til debat på Folkemødet på Bornholm. Trods udsigten til ustadigt vejr viste den bornholmske sommer sig fra sin bedste side, da debatten ”Ungdomsreformen – forskellige veje til fagligt niveau og dannelse” samlede politikere, elever, uddannelsesaktører og forskere til en samtale om fremtidens ungdomsuddannelser.
I Kæmpestrandens Debattelt blev spørgsmålet om den kommende ungdomsreform vendt fra flere sider. Hvordan skaber vi ungdomsuddannelser med høj faglighed, stærke fællesskaber og plads til forskellige måder at lære og blive dannet på?
Med formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Stig Wall, som moderator, deltog forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Freja Sinclair, politisk næstformand i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), Andreas Thorsager, rektor for Erhvervsskolerne Aars og formand for rektorkollegiet, Steen Enemark Kildesgaard, chefkonsulent og ph.d. ved Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet, Anne Bang-Larsen, samt forhenværende uddannelsesordfører for SF, Sofie Lippert.
En reform med ambitioner, men også store spørgsmål
Debatten tog udgangspunkt i ungdomsuddannelsesreformen og den grundlæggende ambition om at skabe flere veje til faglighed og dannelse. Samtidig fylder spørgsmålene om adgangskrav, uddannelseshierarkier, institutionsplaceringer og risikoen for, at nogle uddannelsesveje opfattes som mere værdifulde end andre.
Et gennemgående tema i debatten var netop spørgsmålet om, hvordan man undgår, at reformen skaber nye hierarkier mellem ungdomsuddannelserne.
Stig Wall satte rammen for diskussionen med spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at unge kan gå ind ad den samme dør, men gå forskellige veje videre, uden at nogle veje bliver betragtet som mere prestigefyldte end andre.
Steen Enemark Kildesgaard pegede på, at reformen kun lykkes, hvis der følger de nødvendige kompetencer med til at løfte opgaven. Det gælder særligt i udviklingen af epx, hvor nye pædagogiske og didaktiske tilgange kræver de rette kompetencer hos lærerne.
Samtidig blev der peget på, at reformen skal kunne håndtere de store regionale forskelle i Danmark. Anne Bang-Larsen fremhævede betydningen af den nationale sammenhængskraft, men også behovet for lokale løsninger, fordi unges muligheder og uddannelseslandskaber ser forskellige ud afhængigt af, hvor i landet man befinder sig.
Skal epx samles eller spredes ud?
Et centralt spørgsmål i debatten var placeringen af epx, og hvordan man skaber attraktive tilbud for unge i hele landet.
Fra elevsiden blev der peget på, at det kan være en udfordring, hvis en institution ønsker at udbyde epx, men ikke får muligheden. Samtidig fremdhævede Andreas Thorsager, at det ikke nødvendigvis betyder, at alle uddannelsesretninger skal samles på én institution.
Sofie Lippert argumenterede for, at de forskellige linjer og muligheder alle bør placeres under samme tag. Hun fremhævede, at epx ikke må blive opfattet som en mindre værdifuld eller ”light”-version af andre ungdomsuddannelser, men skal have sin egen tydelige identitet og udfordre de forestillinger, der allerede findes om uddannelsers status.
Freja Sinclair pegede ligeledes på vigtigheden af, at epx får en stærk identitet og bliver et reelt attraktivt valg for unge.
Samtidig blev der diskuteret, hvordan man skaber stærke uddannelsesmiljøer. Steen Enemark Kildesgaard fremhævede betydningen af, at unge har adgang til et fuldt epx-tilbud i nærheden af, hvor de bor, og at uddannelsens indhold skal være attraktivt nok til at kunne stå stærkt i sig selv.
Sofie Lippert påpegede vigtigheden af at uddannelsessystemet løbende tilpasses de unge og deres behov. Hun fremhævede samtidig, at der kan være gode grunde til, at nogle tilbud ændres eller nedlægges, hvis systemet skal udvikles.
Fagligt niveau og nye forståelser af dannelse
En stor del af debatten handlede om, hvad faglighed og dannelse egentlig betyder i fremtidens ungdomsuddannelser.
Anne Bang-Larsen fremhævede, at der allerede findes forskning og erfaringer med forskellige måder at organisere ungdomsuddannelser på, men understregede samtidig, at der fortsat er mange spørgsmål, der skal undersøges.
Og da snakken faldt på dannelse, var der bred enighed om, at dannelse ikke kun skal forstås gennem det boglige eller det praktiske. På epx bliver det afgørende at udvikle nye måder at tænke faglighed og læring på.
Steen Enemark Kildesgaard problematiserede, at dannelse og faglighed ofte bliver vurderet gennem meget akademiske forståelser. For ham handler det ikke om at sænke niveauet, men om at kunne anerkende forskellige former for faglighed og vurdere elevernes kompetencer på nye måder.
Fra elevperspektivet blev der peget på, at reformen kan være en mulighed for at gøre op med et fagligt snobberi og anerkende, at forskellige unge lærer og udvikler sig på forskellige måder.
Samtidig blev det understreget, at ambitionen om nye pædagogiske tilgange kræver investering i lærerkompetencer. Andreas Thorsager fremhævede blandt andet betydningen af, at de nye uddannelser adopterer traditioner fra de eksisterende uddannelser.
Der blev også peget på behovet for, at epx reelt set bliver mere praksisorienteret, blandt andet gennem adgang til relevante faglokaler og undervisningsformer, der også understøtter en anden type læring.
Unge skal vælge, men de skal også have hjælp til at vælge
Et andet tema i debatten var de unges uddannelsesvalg og betydningen af vejledning.
Freja Sinclair fremhævede, at de voksne omkring de unge har stor indflydelse på deres valg, og at bedre studievejledning derfor bliver afgørende.
Andreas Thorsager rejste spørgsmålet om, hvorvidt vi nogle gange har for travlt med at få unge til hurtigt at vælge en bestemt uddannelsesvej. Han pegede samtidig på, at debatten om elevfordeling og uddannelsesvalg også handler om en kamp om de eksisterende gymnasier og deres position.
Studiemiljøer bliver afgørende for reformens succes
Afslutningsvis vendte debatten tilbage til betydningen af ungdomsmiljøer og fællesskaber.
Anne Bang-Larsen fremhævede, at faglig trivsel spiller en central rolle for elevernes oplevelse af deres uddannelse. Det handler ikke kun om undervisningen, men også om at skabe miljøer, hvor unge føler sig hjemme og kan udvikle sig.
Sofie Lippert pegede på, at epx skal have sit eget særpræg, men samtidig kan lære af de erfaringer, der allerede findes i andre ungdomsuddannelser – ikke mindst når det gælder livet omkring undervisningen og de fællesskaber, der skaber et stærkt ungdomsmiljø.
Andreas Thorsager betonede ligeledes betydningen af at bygge videre på eksisterende traditioner og fællesskaber.
Da debatten sluttede i Folkemødets summende omgivelser, kunne panelet blive enige om, at ungdomsreformen handler om at skabe uddannelser, hvor forskellige unge kan finde en vej, der passer til dem, uden at nogle veje bliver betragtet som mindre værd end andre.
Se highlights fra debatten her:
