Selveje og loft over gymnasieklasserne

22. nov. 2011 | Debat, GBF mener

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne. Siden da er klassekvotienten vokset, så det i dag ikke er ualmindeligt med over 30 elever i en klasse. Nu er der så i forbindelse med Finanslovsforhandlingerne indgået politisk forlig om, at der i gennemsnit på en årgang højst må være 28 elever i klasserne.

En af de store forskelle mellem dengang og nu er, at gymnasierne i dag er selvejende. Det betyder, at hvert gymnasium har en bestyrelse, som har ansvar for økonomien. Et loft over elevtallet er et indgreb i økonomien – og ministeren har da også sikret, at indgrebet er finansieret med 120 mio kr. Det rokker imidlertid ikke ved, at selvejet er tilsidesat.

Det havde været hensigtsmæssigt, at både Bestyrelsesforeningen og Rektorforeningen var taget med på råd om, hvordan problemet med de overfyldte klasser skal løses. Anbefalingen fra bestyrelsernes side ville bl.a. være, at man

sætter fuld fart på nye undervisningsformer, f.eks. at en del af undervisningen foregår som forelæsninger for store hold, mens en anden del gennemføres i mindre grupper med moderne undervisningsteknologi og med lærere, som står til rådighed, når det er nødvendigt. Sagen er jo, at selv nedskæringen til 28 i en klasse ikke rækker. Burhønsene får det lidt bedre, men ikke godt nok.

De 120 mio kr., som skal finansiere loftet, er også et problem. Rektorforeningens formand, Jens Boe Nielsen har fremlagt beregninger, som viser, at beløbet ikke rækker. Det bør man tage alvorligt. Gymnasiernes økonomi bygger på et taxametersystem, hvor antallet af elever er afgørende. På udgiftssiden er antallet af lærere afgørende. At lærernes fagforening så mener, at gymnasierne blot kan bruge af deres overskud, hjælper ikke meget. Det overskud venter på at blive brugt til forbedring af bygningerne, som gymnasierne overtog sidste år, og hvoraf mange er i dårlig stand.

Bestyrelsesforeningen ser gerne en dokumentation for, at de 120 mio kr rækker, og allerhelst ville vi gerne have været involveret i løsningen af burhønsproblemet.

Årsmøde 2023 i Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Stina Vrang Elias, Adm. Direktør Tænketanken DEA & Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye var oplægsholdere på årsdagen, hvor emnerne “Unge erhvervskompetencegivende uddannelse” & “ungdommen & ubehaget” blev belyst og debatteret

Bestyrelsesbarometer 2021

Bestyrelsesbarometeret for 2021 er netop udkommet. Det er tredje gang, at Bestyrelsesbarometeret sætter fokus på institutionerne …

Debat: Omprioritering

Regeringen har bebudet, at de danske gymnasier skal spare to procent årligt de næste fire år,

Styrk arbejdet i bestyrelsen

Samarbejdet mellem bestyrelsesformand og rektor, mødeledelse, fusioner, resultatkontrakter, daglig og strategisk ledelse …

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde