Fredag den 13. juni 2025 skinnede solen over Allinge – og over Kæmpestrandens Debattelt – hvor Gymnasiernes Bestyrelsesforening var vært for en velbesøgt og engageret debat om fremtidens ungdomsuddannelser. Temaet for årets debat var: “EPX – hvordan skaber vi de bedste læringsmiljøer?”
Med smuk havudsigt som bagtæppe og et fyldt telt bød GBF’s formand, Stig Wall, op til en samtale, hvor GBF havde sat centrale uddannelsesaktører stævne til en debat, der både tog afsæt i de praktiske vilkår og de store principper i den nye ungdomsuddannelsesreform – med fokus på vigtige spørgsmål om placering, faglighed, ungdomsmiljø og social sammenhængskraft.
Placeringen af EPX – ét samlet tilbud eller flere specialiserede?
Debatten tog afsæt i spørgsmålet om, hvorvidt EPX skal placeres som ét samlet tilbud på enkelte institutioner – eller om det giver bedre mening at sprede de forskellige retninger ud og integrere dem i eksisterende ungdomsuddannelsesmiljøer.
Rikke Christoffersen, næstformand i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, understregede, at løsningerne ikke bør være ens over hele landet. I storbyerne giver det måske mening med mere specialiserede tilbud, mens det i landområderne kan være nødvendigt med bredere løsninger. Hun slog fast, at vi skal sætte de unge først – og institutionerne derefter.
Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), tilføjede, at vi ikke kan finde en entydig model i udlandet og derfor bør lade os inspirere af erfaringer fra bl.a. FGU – og derudover være bevidste om, at faciliteter, didaktik og ungemiljøer spiller en afgørende rolle for EPX’ens succes. Hun betonede endvidere vigtigheden af at finde politisk meningsfulde løsninger, der samtidig tager højde for lokale behov.
Joachim Ekstrand Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, påpegede det nok vigtigste element: at eleverne trives. Derfor pointerede han også, at EPX skal placeres dér, hvor der allerede findes stærke ungdomsmiljøer.
Til det supplerede Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, at alle gerne vil have EPX, men at beslutningstagerne skal tænke sig godt om, før de træffer et valg. Hun understregede, at den nye uddannelse skal have de bedst mulige vilkår og efterlyste en seriøs, udviklingsorienteret tilgang frem for politisk positionering.
Karakterkrav og social sammenhængskraft
Anden del af debatten kredsede om de skærpede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser og deres konsekvenser – både for status og søgning samt for den sociale og kulturelle sammensætning af elevgrupperne.
Rikke Christoffersen fremhævede, at karakterkravene kan skabe nye muligheder for unge, der ikke nødvendigvis trives med de skriftlige og teoretiske krav på stx, og at det kræver både bedre vejledning og fokus på elevernes motivation og læringsstil. Maja Bødtcher-Hansen fremhævede, at der nu er indgået en aftale om karakteren 6, men gjorde samtidig klart, at Danske Gymnasiers anbefaling var et karakterkrav på 5.
Årsagen hertil, som hun udtrykte det, er i bund og grund et spørgsmål om volumen: “Der skal være nogen, der tager EPX – og det bør vi være ærlige om.” Hun fremhævede desuden, at de nye krav betyder, at op mod 40 % af elever med anden etnisk baggrund ikke længere vil have adgang til gymnasiet – en udvikling, hun kaldte dybt bekymrende.
Små vs. store institutioner – hvad fremmer trivsel og læring?
Også Joachim Federspiel erkendte, at slaget om karakterkravet er tabt, men opfordrede til fortsat at diskutere og håndtere de konsekvenser, der følger deraf – især det øgede præstationspres på eleverne.
Christina Barfoed-Høj supplerede med, at en dugfrisk undersøgelse fra EVA tydeligt viser, hvor meget karakterer fylder for unge – og at skærpede krav risikerer at øge både stress og social skævhed. Hun advarede om, at reformen kan forstærke fokus på præstation frem for trivsel og faglig nysgerrighed.
Afslutningsvis diskuterede panelet, hvilken betydning institutionsstørrelse har for EPX’ens succes. Maja Bødtcher-Hansen lagde ud og argumenterede for, at EPX skal have sin egen identitet – og ikke blot være en underafdeling på eksisterende skoler – men også, at der kan være noget værdifuldt i, at alle unge går “ind ad samme dør.”
Christina Barfoed-Høj supplerede og pegede på, at man i arbejdet med FGU har lært, hvor vigtigt det er med overskuelige rammer og en tydelig pædagogisk retning. Rikke Christoffersen afrundede med, at det lavpraktiske – bygninger, transport – også spiller en stor rolle og skal tænkes ind fra begyndelsen.
Afslutningsvis diskuterede panelet dannelse. Flere pegede på vigtigheden af, at EPX ikke alene fokuserer på progression og videre uddannelse, men også bidrager til den brede almendannelse. Essensen er, at de unge skal mødes med forskellige fagligheder og fællesskaber, og at perspektivudveksling ikke blot er et middel til læring – det er i sig selv en dannelsesrejse. Derfor skal EPX også være et sted, hvor de unge rustes til at blive deltagende borgere i et demokratisk samfund – ikke kun til videre uddannelse og arbejdsmarked.
Sluttelig betonede Bødtcher-Hansen, at man kunne hente inspiration i, hvordan dannelse anvendes af eleverne på stx, men at dannelsen bør være tilpasset EPX’ens eget udgangspunkt.