Livlig debat om selveje, statslig styring og overgangen til de videregående uddannelser på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening.
Selvejets velsignelser og forbandelser samt overgangen fra gymnasiet til de videregående uddannelser var temaerne på Gymnasiernes Bestyrelsesforenings generalforsamling onsdag den 29. februar på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.
Med klasseloftet på 28 elever har børne- og undervisningsminister Christina Antorini markeret, at regeringen er parat til at sætte grænser for selvejet, og det var da netop også balancen mellem autonomi og statslig styring, som kontorchef Annegrete Larsen fra Ministeriet for Børn og Undervisning kredsede om i sit oplæg. Og der er mere regelstyring – især på indholdssiden – end det, der lå i intentionerne med gymnasiereformen, erkendte hun
“Gymnasiet er fortsat en stor succes; det vælter ind med elever, etableringen af selvejet er lykkedes, og I har overtaget bygningerne. Taxametersystemet fungerer, og økonomisk går det strygende på de fleste gymnasier”, sagde Annegrete Larsen og understregede i den forbindelse, at selv om studieretningsgymnasiet også er lykkedes, er der stadig mangler. F.eks. at rigtig mange – 11.000 sidste år – er nødt til at supplere deres studentereksamen for at blive optaget på en videregående uddannelse, bl.a. fordi de ikke har valgt de rigtige fag og niveauer i gymnasiet. Desuden er det et problem, at det ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet..
Ministeriet vil ikke fastlægge én bestemt institutionsstruktur, men opfordrer gymnasierne til at sprede de gode erfaringer, understregede kontorchefen og tilføjede, at der er store forskelle i den måde, gymnasierne opfatter selvejet.
“Nogle ser skolen som en virksomhed, der skal profilere og markere sig med særlige studieretninger på markedslignende vilkår. Andre skoler står mere på traditionen og holder fast i, at der er en samfundsopgave som skal løses og derfor vælger studieretninger, som kan samle gymnasiefremmede elever op”.
Ifølge Annegrete Larsen har overgangen til selvejet og bygningsoverdragelsen drænet gymnasieledelsernes opmærksomhed væk fra det pædagogiske arbejde med at få lærerne flyttet i retning af en mål- og kompetencestyring. Det skal der gøres noget ved fremadrettet samtidig med, at der er et krav fra regeringen om mere ydelse for samme penge.
Kulturforandring
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen understregede i sit oplæg, at selvejet har betydet en “kæmpe kulturforandring” i retning af det bedre.
“Gymnasiet nye “herrer” – stærkere bestyrelser – er tættere på os, og de vil os”, sagde Jens Boe Nielsen, der samtidig benyttede anledningen til at rette en skarp kritik mod ministeriets indgreb i selvejet med indførelsen af klasseloftet.
“Det giver en stærk begrænsning i økonomien og signalerer samtidig en gammeldags opfattelse af, at undervisning til en hver tid er en lærer og 28 elever. Men vi kan gøre det bedre med andre undervisningsformer, f.eks. forelæsninger og mere individuel vejledning. Så på det punkt halter det med selvejet”.
I lighed med Annegrete Larsen betonede rektorformanden, at der ikke helt er fodslag i opfattelsen af, at uddannelse er en samfundsopgave, der skal løses i fællesskab. I stedet tænkes der i købmandsskab og det frie marked. En udvikling, som rektorformanden på det kraftigste advarede mod.
Industriarbejderkultur
I et oplæg om overgangen til de videregående uddannelser gik rektor på Professionshøj-skolen Metropol, Stefan Hermann, hårdt i rette med den manglende sammenhæng i uddannelsessystemet. Desuden, fastslog han, er der ingen selvkritik i systemet, hvor der
er en tendens til altid at betragte sig selv som offer. Offer for dårlig ledelse, for elendig økonomi, for forråelsen i samfundet og for en umyndiggørelse.
Stefan Hermann udråbte gymnasielærernes arbejdstidsregler som hovedproblemet, og pointerede at den industriarbejderkultur, som overenskomsten er udtryk for, overhovedet
ikke passer til reformerne.
Studieretningsgymnasiets potentiale er ifølge Stefan Hermann på ingen måde forløst, eftersom det ikke retter sig mod de videregående uddannelser, som mere end en tredjedel af de unge søger ind på, bl.a. lærer- og sygeplejerskeuddannelserne.
“Der er en intim forbindelse mellem gymnasiet og universitetet, hvorimod man slet ikke overvejer professionsuddannelserne i indretningen af studieretningerne”, sagde Stefan Hermann, der opfordrede til, at man tænker de tre uddannelser til folkeskole- erhvervs- og gymnasielærer sammen med fagligheden som det “strømførende”.
Sammenhæng og progression
Afslutningsvist fortalte Claus Michelsen, der er prodekan for uddannelse på Det Natur-videnskabelige Fakultet på Syddansk Universitet om, hvordan de naturvidenskabelige uddannelser arbejder sammen på tværs af fagene og med fælles optag.
I den forbindelse understregede han, at der er for få studieretninger med sammenhæng
og progression, og at man fra universitetets side godt kunne ønske, at det bliver tydeligere, hvilke naturvidenskabelige kompetencer, de studerende kommer med.
Efter de fire indlæg var der livlig debat med salen – både om selvejet, tværfaglighed kontra fagfaglighed, supplering m.v.
LW