Under overskriften “Uddannelse for alle – ny struktur og mindre spild” afholdte Gymnasiernes Bestyrelsesforening et event på årets Folkemøde, som fandt sted fredag den 14. juni i Allinge. Nils-Georg Lundberg, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, agerede moderator og adresserede indledningsvist de problemstillinger, der knytter sig til de nuværende overgangsordninger på tværs af ungdomsuddannelserne og som efterhånden bør gentænkes for at sikre uddannelse for og til alle. Herefter fulgte en indbringende paneldebat mellem spændende repræsentanter på uddannelsesområdet og det politiske spektrum i særdeles velbesøgte og solbeskinnede omgivelser i Kampeløkke Havn.
Camilla Hutters, områdechef i EVA, satte debatten i gang med dugfriske undersøgelser om unges uddannelsesvalg og de unges holdninger til de forskellige ungdomsuddannelser. Her fortalte hun, at trods en politisk målsætning om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, så betragtes gymnasiet stadigvæk som det sikre valg, der holder flest muligheder åbne i fremtiden. Af samme årsager føler de unge sig ikke parate til at vælge et konkret erhverv allerede efter grundskolen.
Sidstnævnte pointe har fået Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri, til at tage initiativ til at tiltrække de studenter, der ikke går den klassiske vej med deres studentereksamen, til at springe ud i en erhvervsuddannelse og dermed opnå en såkaldt “dobbeltuddannelse”, som ikke må betragtes som spild af ressourcer, men som snarere bør betegnes som “dobbeltkompetencer” og en belønning for et arbejdsmarked, der i stigende grad efterspørger dét af kunne mestre teori såvel som praksis. Denne holdning blev omfavnet af repræsentanten for gymnasieelevernes synspunkter, Martin Mejlgaard, som afsluttede sin præsentation med udsagnet: “Uddannelse er godt – dobbeltuddannelse er dobbelt så godt!”, der udløste klapsalver blandt de mange fremmødte.
Bertel Haarder var, med sine mange års erfaring som undervisningsminister, den sidste i panelet til at præsentere sine synspunkter, herunder at vi skal opgive det altdominerende paradigme om at spærre vejen for dobbeltuddannelse, men derimod styrke sammenhængskraften med campusdannelser samt at forbedre muligheden for at foretage et uddannelsesskifte allerede på første år.
De indledende bemærkninger satte efterfølgende gang i en livlig debat om de strukturelle udfordringer, hvor Camilla Hutters straks pointerede at campusdannelser ikke nødvendigvis var løsningen til at sikre bedre overgangsordninger mellem ungdomsuddannelserne. Louise Pihl anerkendte de strukturelle udfordringer, men fastslog at særkendetegnene ved de respektive ungdomsuddannelser skal bevares, da virksomhederne efterspørger specifikke kompetencer og ikke generalistuddannelser. Hun påpegede endvidere, at det også er årsagen til, at 10 ugers meritoverførsel fra tiden i gymnasiet er det maksimale man kan overføre til erhvervsskolen, da den håndværksmæssige rutine er en kernekompetence man skal opøve.
Bertel Haarder rejste herefter spørgsmålet om, hvorfor man så ikke kan give en større rabat i skiftet fra erhvervsskolen til gymnasiet og dermed fortælle de unge, at deres håndværksmæssige kompetencer fordelagtigt kan anvendes i gymnasiet, og samtidig sikre, at de ikke ender i en blindgyde, hvis de fortryder deres valg senere hen?
Debattens andre centrale konklusioner var, at der skal være et væsentligt større fokus på fødekæden til ungdomsuddannelserne, at sammenhængskraften skal styrkes ved at være mere fleksible overfor nye løsninger på tværs, samt at give taxametersystemet et grundigt eftersyn.
Hvis du ikke havde mulighed for at deltage eller blot har lyst til at få genopfrisket debatten, så har vi samlet en masse højdepunkter på vores YouTube-kanal, der kan findes lige her: Gymnasiernes Bestyrelsesforening på YouTube