Gymnasierektorer og bestyrelser forudser strammere økonomi.
Hvordan har gymnasierne tacklet reformerne, og hvilke udfordringer står de over for de næste fem år? Hvad kommer det stigende økonomiske pres til at betyde?
Det var nogle af de spørgsmål, der blev rejst i en paneldebat med rektor Lars Scheibel, Aarhus Katedralskole, rektor Gitte Horsbøl, Risskov Gymnasium, og Peter Norrild, bestyrelsesformand på Nørre Sundby Gymnasium og HF på Gymnasiernes Bestyrelsesforenings generalforsamling.
For Lars Scheibel er der ikke meget tvivl om, at gymnasierne i de kommende bliver nødt til at “rebe sejlene”. Og at det kan betyde, at der i en by som Århus måske kun er ét gymnasium med flere afdelinger, ligesom der i de mindre lokalsamfund kan blive tale om sammenlægninger med de tekniske skoler.
“Hvis rektorerne og bestyrelsesformændene ikke kan finde ud af det, så kan økonomien”, sagde Scheibel,
der i øvrigt udtrykte stor forundring over kapacitets- og elevfordelingen i København, som han betegnede som et “rædselsscenarie”.
“Det er vigtigt, at gymnasierne kan samarbejde om fordelingen af elever, og det er afskrækkende, hvad der foregår i København. Her i Midtjylland foregår tingene mere urbant, og der er bred enighed om, at der absolut kun må være 29 elever i klasserne i gennemsnit”, sagde Lars Scheibel, der i øvrigt forudser, at langt flere gymnasielærere i fremtiden vil have en fast arbejdsdag på gymnasiet fra 8-16.
Såvel Lars Scheibel som Gitte Horsbøl kunne berette om gode søgetal i år, hvor eneste problem er at få plads til alle de nye elever. Ifølge Lars Scheibel er Århus et vækstområde, og derfor frygter han ikke, at prognoserne om mindre årgange i de kommende år vil blive et problem i Århus.
Efterfølgende konstaterede Hans E. Zeuthen, bestyrelsesformand for Odder Gymnasium tørt, at gymnasierne ikke er McDonald, og at han derfor har svært ved at se en udvikling, hvor gymnasierne skal drives som afdelinger.
Tjener to herrer
Også Gitte Horsbøl beskæftigede sig i sit indlæg med den omdiskuterede elevfordeling i København. “Det er beskæmmende at se, at Københavns Vestegn bliver støvsuget for de dygtigste elever. Det kan vi ikke være bekendt”.
Ifølge Gitte Horsbøl kræver udvikling irritationer. Både selvejet og gymnasiereformen var irritationsmomenter, fordi alt skulle gøres på en ny måde. Men det har også været med til at skabe en udvikling. Men besparelser i de kommende år er ikke til at komme uden om.
“Vi bliver nødt til at producere mere og bedre for færre penge, og her må vi undersøge mulighederne for fusioner. Vi kan ikke bare sidde som små konger og sige, at det ikke er noget for os”, sagde Gitte Horsbøl, der i øvrigt fastslog, at gymnasierektorerne skal tjene to herrer: Bestyrelserne (økonomien) og fællesskabet (at man ikke går på elevfangst hos hinanden).
Og så skal studieretningsgymnasiet ifølge Gitte Horsbøl op at flyve: “Vi skal passe meget på, at vi ikke ender i profilering og særretninger på bekostning af det solide. Det bør f.eks. diskuteres, om det er hensigtsmæssigt at bruge penge på at sende nogle få elever til Kina, hvis det så går ud over andre 500 elever”, sagde Gitte Horsbøl.
Videre advarede hun mod en udvikling som i det svenske gymnasium, hvor eleverne fordeles ud fra et parameter: Karakterer. Det betyder, at nogle gymnasier i f.eks. Lund udelukkende har elever med et meget højt gennemsnit, mens et andet gymnasium i f.eks. Malmø kun kan mønstre et meget lavt karaktergennemsnit.
For der bliver større og større forskel på eleverne – også herhjemme, sagde Gitte Horsbøl med henvisning til, at gymnasierne i stigende grad bliver spurgt, hvad de har af støtteordninger, f.eks. til elever med læsevanskeligheder. Dem skal gymnasierne også rumme af hensyn til 95 pct. målsætningen. Samtidig skal gymnasierne også tage højde for de 10 pct. af eleverne, der er meget talentfulde og derfor skal have særlige tilbud.
Meningsfyldte studieretninger
Peter Norrild kom i sit oplæg ind på, at bestyrelsesarbejdet de seneste år er blevet stadig mere professionaliseret, og at der arbejdes med tre-årige handleplaner. Og så er bestyrelserne ifølge Norrild god til at stille de “frække spørgsmål”, som gymnasierne ikke har været vant til at høre.
Også han kom ind på den strammere økonomi, “og der bliver nok ikke mere at rutte med, selv om vi får en ny regering”. Alligevel vil man i det nordjyske forsøge at fastholde et maksimum på 28 elever i klasserne.
Dernæst kom Peter Norrild ind på studieretningsgymnasiet, som han mener er blevet for uoverskueligt, eftersom mange unge ikke aner, hvilke studier det efterfølgende giver adgang til.
“Vi skal have nogle mere meningsfyldte studieretninger, som giver bred adgang til de videregående uddannelser”, sagde Peter Norrild, der afslutningsvist roste Undervisningsministeriet for at have lavet en bygningsoverdragelse, som langt de fleste steder er gået godt.
“Det er godt, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening er inddraget i den fremtidige institutionsstruktur, og det er helt afgørende, at det bliver den enkelte bestyrelse, der beslutter en eventuel fusion. Ministeriet har stor lyst til detailstyring – og det ser vi som mistro til bestyrelsesarbejdet”, sluttede Peter Norrild.