Gymnasiernes Bestyrelsesforening inviterer til paneldebat under overskriften: ”Ungdomsuddannelsesreformen – forskellige veje til fagligt niveau og dannelse”, hvor vi sætter fokus på fremtidens ungdomsuddannelser, læringsmiljøer og dannelsesidealer.
Debatten finder sted fredag den 12. juni 2026 kl. 14.00–14.45 ved Kæmpestrandens Debatteltet på Folkemødet 2026.
Om debatten
Ungdomsreformen handler ikke kun om nye strukturer og uddannelsesveje. Den handler også om, hvordan vi skaber ungdomsuddannelser med høj faglighed, stærke studiemiljøer og plads til forskellige måder at lære og danne sig på.
Hvordan skaber vi uddannelser, hvor fagligt niveau, motivation, trivsel og gørelyst kan gå hånd i hånd?
Hvordan undgår vi nye uddannelseshierarkier og sikrer samtidig forskellige og ligeværdige veje til videreuddannelse, fællesskab og dannelse?
Debatten tager afsæt i spørgsmålet om, hvilket ungdomsuddannelseslandskab og hvilke dannelsesrum vi ønsker for fremtidens unge.
Debattens pejlemærker er:
- Ungdomsreformen og forskellige veje til fagligt niveau – hvordan skaber vi ungdomsuddannelser med forskellige lærings- og dannelseskulturer uden at skabe A- og B-uddannelser?
- Fagligt niveau eller pædagogisk design – hvordan kombinerer man høj faglighed med forskellige pædagogiske logikker og elevgrupper?
- Dannelse, faglighed og gørelyst – hvordan skaber vi uddannelser, hvor ånd, hånd og hjerte mødes?
- Ungemiljøer og studiekultur – hvilken betydning har stærke sociale og faglige fællesskaber for motivation, trivsel og læring?
- Merit og overgange – hvordan skaber vi fleksible og sammenhængende overgange mellem ungdomsuddannelserne?
Deltagere:
Karoline Ulfkjær, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)
Freja Sinclair, Danske Gymnasieelever (DGS)
Steen Enemark Kildesgaard, rektor for EK og formand for rektorkollegiet
Anne Bang-Larsen, chefkonsulent, ph.d., Center for Gymnasieforskning, SDU
Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF
Stig Wall, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening (moderator)
Kom og vær med til en vigtig debat om fremtidens ungdomsuddannelser, dannelse og fællesskaber, og om hvordan vi skaber plads til forskellige måder at lære, trives og lykkes på.
Kæmpestrandens debattelt har lokationen J6 ved Kæmpestranden i Allinge:





