Sammensætning af bestyrelserne i fremtidige fusionerede institutioner

7. apr. 2022 | Debat, GBF mener, Lovgivning

En ny fælles institutionslov er til debat.

Hensigten er at rumme, og integrerer, de hidtidige institutionslove, som er forskellige for hhv. erhvervsskoler og det almene gymnasium. 

 For GBF synes det mest logisk at forestille sig én ny institutionslov, som skal rumme indholdet fra de hidtidige institutionslove frem for en “harmonisering” af de eksisterende love. som det blev formuleret i den tidligere regerings ungeudspil fra 2018.

Det ville også følge linjen i Uddannelsesloven for ungdomsuddannelserne (1. januar 2017) hvori man samlede  bestemmelserne om de 4 gymnasiale uddannelser i én lov med dels de fælles generelle bestemmelser, dels nogle afsnit og §’er med omtale af de specielle forhold for henholdsvis htx, hhx, stx, og hf.

GBF mener det er vigtigt, at en ny fælles institutionslov, dels fastlægger en række fælles generelle bestemmelser, dels separate bestemmelse om:

  • almengymnasiale institutioner, herunder uændrede bestemmelser om bestyrelsens sammensætning,
  • erhvervsskoler, herunder uændrede bestemmelser om bestyrelsens sammensætning 
  • og endelig separate bestemmelser gældende for nye, fusionerede institutioner, der rummer både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, herunder bestemmelser om bestyrelsens sammensætning i nye fusionerede institutioner, som er udformet på en anden måde end i de to andre institutionsformer.

Ved fusioner mellem en almen gymnasial uddannelsesinstitution og en erhvervsskole skal der derfor ikke gøres særlige overvejelser over, om den fortsættende institution skal være en almengymnasial institution eller en erhvervsskole. Den fortsættende institution er en helt ny institutionsform med egne bestemmelser om ex. bestyrelsens sammensætning.

På andre punkter er bestemmelserne identiske med de to andre institutionsformer.

Ikke fusionerede institutioner fortsætter under bestemmelserne i de nuværende institutionslove og allerede fusionerede institutioner fortsætter som udgangspunkt under den institutionslov, som de er godkendt under.

GBF´s forslag til bestyrelsessammensætning i de nye nye fusionerede institutioner, institutionslov indeholder følgende hovedbudskaber:

  • En størrelsesmæssig håndterbar bestyrelse (7-12 stemmeberettigede medlemmer)
  • Bestyrelsessammensætning skal afspejle skolens samlede uddannelsesudbud, faglige og almene uddannelsesprofil og kompleksitet.
  • Bestyrelsens samlede kompetencer bør tilpasses skolens nuværende og fremtidige virke. En måde at sikre, at alle relevante kompetencer til enhver tid er repræsenteret i bestyrelsen, er at udarbejde en kompetenceprofil, der kortlægger sammenhængen mellem eksisterende og ønskede fremtidige kompetencer i bestyrelsen
  • To medlemmer udpeges af de overenskomstbærende parter med en fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne
  • To medlemmer udpeges med kompetence med tilknytning til de almen gymnasiale uddannelser
  • Jo mere kompleks en institution bliver, jo mindre mulighed er der for, at alle uddannelser og/eller fagområder er repræsenteret i bestyrelsen. Der kan derfor etableres et antal uddannelsesudvalg/fagudvalg for relevante uddannelses- eller fagområder.

Læs Gymnasiernes Bestyrelsesforenings samlede oplæg her:   Sammensætning af bestyrelser i fremtidige fusionerende institutioner

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport