Det mener GBF – input til revision af gymnasieaftalen

2. dec. 2014 | GBF mener

1. Adgangskrav

Der bør være et adgangskrav på 4 i dansk og matematik samt måske engelsk og naturfag. Dels vil det have en afsmittende effekt “nedad” i systemet, så folkeskoleeleverne lægger sig lidt mere i selen for at få en god afgangseksamen, dels har karaktererne en afgørende betydning for, om eleverne falder fra i gymnasiet, viser Rockwool Fondens undersøgelse af ungdomsuddannelserne. Desuden viser en undersøgelse fra DI, at næsten ingen med et gennemsnit på under 4 ved folkeskolens afgangseksamen gennemfører en videregående uddannelse.

2. Matematik på B-niveau

GBF støtter tanken om at matematik på B-niveau bliver obligatorisk i det almene gymnasium. Samfundsmæssigt er det vigtigt med gode matematikkundskaber, uanset videre uddannelse. Det vil også betyde, at langt færre får brug for at supplere med GSK, som efterhånden er blevet en meget tung udgifts- og tidsmæssig belastning.

3. Grundforløbet

GBF mener ikke, at grundforløbet helt kan undværes, sådan som Rektorforeningen foreslår. Men det kan reduceres til 3 måneder, hvorefter eleverne har mulighed for at vælge om. Et kortere grundforløb forudsætter dog, at almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb fortsat er obligatorisk. 

4. Studieretninger

Som bestyrelsesforening kan vi appellere til vores medlemmer, at antallet af studieretninger reduceres, og at studieretningerne skal have relevans i forhold til de

videregående uddannelser. Alle gymnasier bør på deres hjemmeside orientere om, hvad de enkelte studieretninger giver adgang til.

5. Anvendelsesorientering

GBF støtter ideen om, at gymnasiet skal være mere anvendelsesorienteret, hvis det vel at mærke betyder anvendelse af den lærte teori og samarbejde med andre institutioner/virksomheder i lokalområdet.

6. Optagelsesregler

Det bør undersøges, om der – udover geografiske hensyn – kan ændres i optagelsesreglerne, så der sker en spredning af elever med anden etnisk baggrund, sådan at gymnasiepopulationen på det enkelte gymnasium afspejler samfundet som sådan, og at Vestegnselever eksempelvis kan komme ind på Gefion, selv om de ikke bor i nærområdet. En kvoteordning eller hvad?

7. Afkortelse af eksamensperioden

Både elever og lærere kan drage fordel af, at eksamensperioden især i 1. og 2. g afkortes, så der bliver mere tid til “almindelig” undervisning.

8. Campus

God ide, at ministeriet nu vil kortlægge erfaringerne fra de institutioner, der er gået sammen, og hvilken betydning det har for lærersamarbejde, gennemførelsesprocent og søgetal.

9. Socialt taxameter

GBF støtter ideen om, at gymnasier med mange uddannelsesfremmede elever får et økonomisk tilskud, men ser hellere, at det sker gennem en pulje fremfor en automatisk ordning.

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport