OK13: Rektorformand advarer mod lokale aftaler

21. feb. 2013 | Debat

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen advarer rektorer og bestyrelser om at fortsætte “business as usual” efter indgåelsen af OK13.

Dels har Rektorforeningen i årevis plæderet for, at aftaleretten afskaffes, dels – og ikke mindst – vil det med de henholdsvis 2 og 4 pct. bebudede besparelser de næste to år sætte økonomien under pres, hvis en rektor indgår lokale aftaler, der svarer til de eksisterende.

Bestyrelser og rektorer modtog i sidste uge et brev fra Moderniseringsstyrelsen, hvori det udtrykkeligt forudsættes, at der ikke indgås lokale aftaler efter 1. august i år, hvor de nye arbejdstidsregler i OK13 træder i kraft. Samtidig fremgår det dog i aftalen mellem Finansministeriet og AC, at der “kan indgås lokale arbejdstidsaftaler”.

Jens Boe Nielsen frygter, at det kan få en og anden rektor til at indgå lokale aftaler, der præcis svarer til de gældende.

“Det vil være rigtig farligt at indgå en sådan lokal aftale, for så låser man sig selv økonomisk fremover”, siger Jens Boe Nielsen.

Ifølge rektorformanden vil de nye arbejdstidsregler ikke i første omgang betyde væsentlige forandringer i det daglige for den enkelte gymnasielærer. Selv har han

tænkt sig at gribe det an på den måde, at ledelsen mødes med hver enkelt lærer, hvor man taler om, hvilke opgaver læreren skal løse, og det bliver så nedfældet på et stykke papir.

“Det er da klart, at vi især i starten vil skele til, hvor mange timer vedkommende hidtil har fået for hver enkelt opgave, men når vi så har talt det sammen til de 1680 timer om året, er det lidt som med gyngerne og karrusellen. Det kan godt være, man bruger lidt mere tid på en opgave og lidt mindre tid på en anden. Den afgørende forskel bliver, at lærerne nu ikke skal komme og bede om timer til det ene eller det andet, og vi skal ikke sidde og aftale, hvad de skal have for den og den opgave, når vi først har lavet en helhedsaftale”, siger Jens Boe Nielsen.

Han lægger imidlertid ikke skjul på, at det kan blive lidt af en udfordring, f.eks. når en lærer bliver syg, og rektor så beder andre lærere om at træde ind.

“I dag ville man så sige, at de skulle have så og så mange timer for det, men fremover kan vi sige, at den opgave skal løses inden for rammen. Det er jo bl.a. derfor, de har fået en lønstigning i den nye overenskomst”.

I øvrigt har lønstigningerne vakt en del bekymring blandt rektorerne. Nogle steder vil det ifølge Jens Boe Nielsen koste omkring tre mill. kr. om året.

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport