Socialt taxameter skal tænkes sammen med adgangskrav til gymnasiet

27. aug. 2014 | Debat, GBF mener

Undervisningsminister Christine Antorini vil på ungdomsuddannelserne indføre et socialt taxameter, som tilgodeser skoler med mange socialt udfordrede elever. Med andre ord: Elever med dårlige afgangskarakterer fra grundskolen.

Samtidig mener hun, at der bør ske en “mindre omfordeling fra de almene gymnasier til erhvervsskolerne”.  Ifølge ministeren skal det sociale taxameter baseres på elevernes karakterer fra folkeskolens afgangseksamen.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening er enig i, at der kan være en ræson i at støtte gymnasier med særlig mange uddannelsesfremmede elever, men ikke som en generel og automatisk ordning. Derimod foreslår vi, at der ud af de samlede taxametermidler parallelt med de eksisterende udkantstilskud etableres en pulje, som efter ansøgning er til rådighed for “særlig socialt ramte skoler”. Det gælder måske højest omkring 10 af landets gymnasier.

Samtidig mener vi, at der bør indføres et karaktergennemsnit på 4 som adgangskrav til gymnasiet.

Ikke alene vil det betyde, at de mindst bogligt interesserede elever søger anden uddannelse; endnu vigtigere er den positivt afsmittende effekt “nedad” i uddannelsessystemet. Med adgangskrav til gymnasiet vil elever og forældre have langt mere fokus på folkeskolens afgangsprøver og for de nødvendige sociale og faglige forudsætninger for valg af ungdomsuddannelse.

Socialt taxameter og adgangskrav bør derfor ses i sammenhæng.

Hans Peter Jensen

Formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport