Onsdag den 9. september 2015 har Gymnasiernes Bestyrelsesforening sendt et brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Baggrunden er de bebuede besparelser på gymnasieområdet.
Som opfølgning herpå har Gymnasiernes Bestyrelsesforening mandag den 14. september 2015 sendt nedenstående brev til undervisningsministeren.
Kære undervisningsminister
Jeg skrev til dig i sidste uge, den 9. september 2015, vedrørende de kommende besparelse på det gymnasiale område og de reaktioner, det har medført i sektoren.
Efter brevets afsendelse, hvis indhold jeg har kommunikeret på bestyrelsesforeningens hjemmeside, har jeg været i dialog med en række gymnasiebestyrelsesformænd, der giver udtryk for, at hvis der skal være en klar samarbejdslinje med dit ministerium om de kommende besparelser, så er det nødvendigt, at skolerne får stillet nødvendige redskaber og frihedsgrader til rådighed
Selv om besparelserne først når det fulde omfang på 8 % efter 4 år, så vil man på skolerne skulle finde 2 % allerede på 2016-budgettet, som alle skoler arbejder på at få fastlagt allerede nu, og som i sig selv er en udfordring at få i balance. Derfor er
vigtigt ud over at igangsætte et ministerielt udredningsarbejde, som på længere sigt kan føre til administrative lettelser, allerede nu at etablere det nødvendige økonomisk råderum.
En afskaffelse af det fleksible 28-elevers klasseloft, som mange skoler kraftigt advokerer for, vil give både en mere fleksibel tilrettelæggelse af skolernes hverdag og mulige reelle besparelse. På de skoler, hvor man vil have mulighed for at starte klasser med f.eks. 30 eller 31 elever ved skoleårets start, vil der være en klar besparelse, ligesom de skoler, hvor man i dag er i tvivl om, man skal dele et hold eller afvise elever, vil få en lettere planlægning, undgå en del tomme pladser og få mulighed for at opfylde flere ønsker. Endelig vil man undgå administrative afgifter i det tilfælde, at klasseloftet overskrides på tælledagen.
Jeg deltager gerne og sammen med repræsentanter for landets gymnasieskoler i møder om denne sag med dig og dit ministerium.
Med venlig hilsen
Hans Peter Jensen
Formand, Gymnasiernes Bestyrelsesforening
Brev til undervisningsministeren
Brev af 9. september 2015:
Som oplyst på et møde med ministeren den 28. september 2015 vil de annoncerede besparelser på gymnasieområdet blive udmøntet efter modellen: 2, 4, 6, 8, dvs. 2 procent i 2016 voksende gradvis til 8 procent i 2019. For de almene gymnasier betyder det en reduktion på i alt 619 millioner kr. på landsplan over fire år, og uden at sige for meget, så er dette ikke ubetydelige besparelser, der bare uden videre kan spares væk. En besparelse af denne størrelse vil få synlige konsekvenser for mange gymnasier i form af mindre forberedelsestid for lærerne, mindre konfrontationstid, færre særlige indsatser overfor talentfulde elever og elever med særlige behov med det resultat, at frafaldprocenten kan blive større i forhold til i dag.
I Gymnasierenes Bestyrelsesforening er vi derfor glade for udmeldingen om, at “regeringen vil understøtte arbejdet på institutionerne, blandt andet ved at forenkle og afbureaukratisere”, hvilket stod at læse i et fælles indlæg ” Fremtidssikring af en stærk og solid dansk uddannelsessektor”, som undervisningsministeren havde sammen uddannelses- og forskningsministeren den 29.8.2015.
I Gymnasiernes Bestyrelsesforening mener vi, at de annoncerede besparelser må kobles til et ministerielt analysearbejde, hvor man nøje og med henblik på administrative lettelse på skolerne gennemgår de administrative procedurer og indberetningskrav, som stilles. Formålet bør være at koncentrere mest muligt af skolernes kapacitet på undervisningsopgaverne.
Som eksempel på tyngende administrative procedurer kan vi nævne det såkaldte fleksible klasseloft på 28 elever, som kræver megen administration, og som tilmed medfører opkrævning af gebyrer, hvis loftet ikke overholdes.
Andre eksempler kunne være, registrering og indrapportering af indsatsen for at begrænse frafald på vores uddannelser, indberetning af de obligatoriske mål i
rektors resultatkontrakt, men især de kommende indberetninger over lærernes arbejdstid og deres kontakt med eleverne kan blive administrativt meget tungt. Besparelser gennem forandringer i det pædagogiske arbejde (reduktion i eksamensarbejde, rettelsesarbejde o.l.), eksempelvis gennem udstyrsinvesteringer, kan også med fordel inddrages i dette arbejde.
I Gymnasiernes Bestyrelsesforening vil vi gerne være med til at vise “samfundssind” i en tid, hvor der skal økonomiseres med de fælles ressourcer – ligesom vi i øvrigt har gjort det i de foregående år, hvor vi løbende har bidraget til omstillingsreserver gennem besparelser og effektiviseringer. Oven i dette kommer så de jævnligt tilbagevendende dispositionsbegrænsninger, som fx i år er på 1 procent.
Udfordringen i forbindelse med den udmeldte to procents besparelse er at få skolernes økonomi til fortsat at hænge sammen. En sanering af begrænsende og overflødige regler, vil bidrage til at nedbringe skolernes administrative og økonomiske byrder, dæmpe effekten af de udmeldte besparelser, og – vigtigst af alt – frigive økonomiske ressourcer til skolernes kerneydelse: At undervise.
Fra Gymnasiernes Bestyrelsesforening håber vi derfor, at ministeren vil sammenkæde den udmeldte besparelse med en udvidelse af rammerne for skolernes ledelsesrum via den annoncerede forenkling og afbureaukratisering.
På bestyrelsens vegne.
Med venlig hilsen
Hans Peter Jensen
Formand, Gymnasiernes Bestyrelsesforening