På GBFs medlemsmøder i København og Århus blev bestyrelsernes rolle i forhold til OK13 debatteret. Enkelte bestyrelser har allerede vedtaget overordnede retningslinjer for de nye arbejdstidsregler.
Fuld ledelsesret og afskaffelse af aldersreduktionen.
Det var Finansministeriets to hovedkrav til den nye overenskomst for gymnasielærerne, som træder i kraft pr. 1. august i år.
På to medlemsmøder om OK13 i henholdsvis København og Århus blev bestyrelsesformændene orienteret om de nye arbejdstidsregler og havde samtidig lejlighed til at udveksle erfaringer om, hvordan de implementeres på de enkelte gymnasier.
“Lærerne har fået store lønstigninger, men ledelserne på gymnasierne har fået ledelsesretten, og det bliver en helt anden måde at lede på. Et stort paradigmeskift”, sagde Inge Friis Svendsen, der er chefkonsulent i Finansministeriets Moderniseringsstyrelse og har forhandlet aftalen på plads med GL.
De overordnede principper i aftalen er bl.a.:
- Fra detaljeret styring til overordnet styring
- Fra overarbejde til merarbejde
- Fra mange tillæg til enkel tillægsstruktur
- Fra akkorder til tidsregistrering
Inge Friis Svendsen pointerede, at ikke alt kan være på plads og i orden den 1. august 2013.
“Men noget skal være anderledes på alle skoler pr. 1. august”, fastslog hun.
Den nye arbejdstidsaftale er ifølge Inge Friis Svendsen en “kæmpeomvæltning “for rektorerne, der nok vil blive sat under pres fra deres lærerkollegier om at indgå aftaler, der svarer til de hidtidige lokalaftaler, bl.a. i forhold til forberedelsestid.
“Vi er nødt til at sige, at det ikke må ske”, sagde hun og kom med en kraftig opfordring til bestyrelsesformændene om at bakke op om rektorerne i forandringsprocessen og i at fastholde ledelsesretten.
“Hele formålet med de nye regler er, at det skal komme eleverne til gode, og som bestyrelser skal I finde ud af, hvordan det strategiske fokus kan understøtte det arbejde, rektorerne skal i gang med”.
Et af aftalens hovedpunkter er ifølge Moderniseringsstyrelsen opgøret med forberedelsestiden, som hidtil har været ens for alle lærere, uanset fag, niveau og læreranciennitet.
Nu skal rektor i dialog med den enkelte lærer fastsætte, hvilke opgaver læreren skal løse inden for en samlet tidsramme, hvor årsnormen er på 1924 timer. Og der kan være store forskelle på, hvordan man griber det an på de enkelte skoler.
Rektor kan f.eks. afgøre, at en erfaren dygtig lærer skal udarbejde undervisningsmateriale til sine kolleger, som dermed ikke behøver at bruge så meget tid til forberedelse. Andre kan sige, at de erfarne lærere skal gå ind og hjælpe yngre kolleger, eller at undervisning af to hold på samme niveau ikke kræver lige meget forberedelsestid.
“Alt andet lige må det blive sådan, at de erfarne lærere fremover skal løfte en større byrde, men eftersom lønnen stiger med ancienniteten, er det vel også rimeligt, at opgaverne også vokser”, sagde Inge Friis Svendsen med henvisning til, at sådan foregår det på alle andre arbejdspladser.
6 procent-lønstigningen til gymnasielærerne udløser ikke ekstra bevillinger til skolerne. Det betyder, at der skal findes tilsvarende besparelser på budgettet. Ifølge Moderniseringsstyrelsen kan der hentes en hel del ved at fjerne en del af det nuværende overarbejde, som lige nu betyder, at en gymnasielærer i gennemsnit får 25.000 kr. i overarbejdsbetaling. Over for det står, at andre statsansatte i gennemsnit får 6000 kr. om året for overarbejde.
Tidsregistrering skal være enkelt
Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening lagde på de to møder ikke skjul på, at han er særdeles tilfreds med den nye aftale, og at det
er hans opfattelse, at langt de fleste rektorer er helt med på at bruge den øgede ledelsesret.
Mht. til den nye tidsregistrering, som skal afløse timetælleriet, vil han forsøge at gøre systemet så enkelt som muligt.
“Men det har taget 20 år at lære timetælleriet, og så er det klart, at vi ikke slipper helt af med det hen over en sommerferie”, sagde Jens Boe Nielsen, der i overgangsperioden nok vil skele lidt til de gamle aftaler, når han i dialog med den enkelte lærer fastsætter de kommende opgaver. Men han vil under ingen omstændigheder gøre hver enkelt opgave op i så og så mange timer. Der vil være tale om en samlet ramme og ud fra princippet om gyngerne og karrusellerne.
“Mine lærere har gjort meget ud af, at jeg ikke må differentiere forberedelsestiden. Til gengæld vil jeg bede de ældre lærere om at gå ind og hjælpe de yngre lærere som vejledere”, sagde rektorformanden, der på sin skole, Nørre Gymnasium skal spare 2.1 mill. kr. som følge af 6 pct. lønstigningen.
Principper for de nye arbejdstidsregler
Efter de to indlæg lagde konsulent og bestyrelsesformand på Skanderborg Gymnasium Hanne Baandrup op til debat om bestyrelsernes rolle i forbindelse med OK13.
Mens der på nogle skoler endnu ikke har været bestyrelsesmøde efter indgåelsen af OK13, har andre bestyrelser allerede fastlagt overordnede principper for, hvordan de nye regler kan understøtte en udvikling af skolen. F.eks. har bestyrelsen for Hjørring Gymnasium HF vedtaget fem overordnede principper for implementeringen af de nye arbejdstidsregler:
- Bestyrelsen ønsker at understøtte skolens ledelses mulighed for at realisere OK13`s mål om mere fleksibel og varieret tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid. Der indgås derfor ingen lokalaftale
- Der er som led i OK13 givet et betydeligt og usædvanligt løntillæg til lærerne. Da der ikke forventes en kompensation på taxametrene af de forøgede omkostninger hertil, skal konsekvenserne af de nye tillæg på skolens budget og regnskab være udgiftsneutralt på lærernes område
- Bestyrelsen ønsker, at de nye arbejdstidsregler skal åbne for en mere fleksibel og varieret brug af undervisnings- og aktivitetsformer, og at der skal ske en forøgelse af lærernes samlede samvær med eleverne
- Ledelsens tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid sker efter drøftelse af principperne med lærerne i relevante fora og konkret med den enkelte lærer
- Ledelsens tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid skal ske efter offentliggjorte og gennemskuelige principper for det kommende skoleår
Kun lærerrepræsentanten i bestyrelsen stemte imod vedtagelsen af principperne.
Dialogkultur
I andre bestyrelser er man mere tilbageholdende over for alt for store forandringer i første omgang. “Gymnasielærerne har tradition for at være rigtig gode til selvledelse, og man skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet”, lød det fra flere bestyrelsesformænd, som også understregede betydningen af at opretholde en dialogkultur på den enkelte skole.
Andre bestyrelsesformænd var desuden inde på, at retorikken fra Moderniseringsstyrelsen har været lovlig hård.
Det blev også drøftet, om det er en bestyrelses- eller ledelsesopgave at fastlægge de overordnede principper for de nye arbejdstidsregler, f.eks. om der skal differentieres på forberedelsestiden. Der kommer ingen overordnede retningslinjer fra hverken Moderniseringsstyrelsen eller fra Rektorforeningen.
Til gengæld var flere inde på, at det er vigtigt, at bestyrelsen har et løbende indblik i arbejdstidsforbruget, så budgettet ikke skrider.
I det hele taget er det den almindelige opfattelse blandt bestyrelsesformændene, at de kommende år byder på nedskæringer på gymnasieområdet, og at det sammen med lønstigningerne kun kan hentes ind ved effektiviseringer og afskaffelsen af aldersreduktionen, som dog først får fuld virkning om ca. syv år. Ikke mindst derfor er det helt afgørende at komme godt fra start pr. 1. august.