Bragt i Altinget d. 28. november 2024
Af Stig Wall og Aase Lydiksen, Formand og Næstformand i Gymnasiernes Bestyrelsesforening
“Big is beautiful” og stordriftsfordele kan være nyttige, men for ungdomsuddannelserne kan omkostningerne langt overstige fordelene. For nyligt præsenterede Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en analyse, der fremhæver, at en succes for epx forudsætter stærk pædagogisk ledelse, praksisnær kompetenceudvikling og de rette fysiske rammer. Det er er vi i Gymnasiernes Bestyrelsesforening helt enige i. Institutionernes størrelse er en helt central forudsætning for at sikre disse kvaliteter, men det er det også af andre årsager.
Når institutionerne bliver for store – og her, kan man jo diskutere, hvor den grænse er, men i GBF vurderer vi, at dette sker mellem 1000 og 1400 elever – så forsvinder den vigtige nære relation mellem rektor (øverste leder), lærere og elever. Alt sammen bærende forudsætninger for et bæredygtigt socialt og fagligt miljø, hvilket især er et problem, når vi taler om konglomerat-institutioner.
Ministeren har udtalt, at epx i yderområderne kan være en del af stx-institutioner, men i områder med store erhvervsskoler skal de placeres der. Dette mener vi er en dårlig ide, da institutioner, der har over 1400 elever, kan have svært ved at opretholde den flade struktur med nærhed fra øverste leder.
I vores optik er det svært for en institution at opretholde dens unikke DNA og læringsmiljø, hvis den konstant risikerer at blive underprioriteret i forhold til andre institutioners behov. Problemet bliver større, jo flere institutioner man samler. For at sige det på godt dansk, så ”bor ledelsen meget, meget langt væk fra alt det lokale.” Vi har brug for, at der ikke bliver for langt mellem eleverne, lærerne, ledelse og bestyrelse.
Først og fremmest bidrager den flade struktur til at skabe et frugtbart arbejdsmiljø med tættere samarbejde og bedre trivsel. Det medvirker til, at alle parter bliver hørt, og bestyrelserne vil være meget bedre rustet til at tage beslutninger, der tager højde for både lærerens og elevernes behov.
For det andet øges fleksibiliteten, hvilket er vigtigt på en institution, der hele tiden skal balancere mellem skiftende ydre politiske krav på den ene side og indre forventninger, faglige mål, samt trivsel hos lærere og elever på den anden.
For det tredje giver det både lærere og elever mere indflydelse og ansvar, hvilket øger motivationen. Hos eleverne kan det skabe en drivkraft til at engagere sig mere i det faglige og i det sociale miljø. Hos lærerne skaber det incitament til at gøre mere ud af undervisningen, hvilket yderligere øger elevernes motivation for at deltage. Og hos alle øger det trivslen. Stx’s succes kan i høj grad tilskrives denne flade struktur.
Og når vi nu står med ”den nye elev i klassen”, epx, så er det i vores optik vigtigt, at epx tilbydes de absolut bedste betingelser for at blive en succes. Vi mener, at epx får de bedste betingelser både fagligt og socialt på såkaldte mindre stx-institutioner og ikke på kæmpe institutioner med flere tusinde elever. Uafhængigt af, at epx naturligvis får de nødvendige faciliteter til de professionsrettede og erhvervsrettede fag for at sikre kvaliteten af uddannelsen, og vi ved, at en af de vigtigste forudsætninger for at skabe det ungdomsmiljø, der efterspørges, ikke kan ske uden hensyntagen til institutionsstørrelserne. Derfor vil vi endnu engang appellere til, at epx-uddannelsen placeres på de stx-institutioner, hvor hf’en ”udfases”, og ikke tilbydes en stedsbarnstilværelse, hvor der skal kæmpes med albuerne.
Ud over at tilbyde det ungdomsmiljø som stx-institutioner kan tilbyde, og som Børne- og Undervisningsministeren ofte har efterspurgt, opnår vi desuden, at der også fremadrettet kan tilbydes ungdomsuddannelser de steder i landet, hvor de stx-institutioner, der mister hf-udbuddet, ellers ville være kommet under kritisk masse.
Læs artiklen på Altinget her: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/gymnasiernes-bestyrelsesforening-epx-hoerer-hjemme-paa-mindre-stx-institutioner-med-plads-til-naerhed