Regeringens taxameterreformen rammer skævt og opfylder langt fra hensigten om at omfordele midler fra store til små gymnasier og give økonomisk støtte til skoler i yderområderne. Det er ikke nødvendigvis penge man mangler i yderkanterne – det er elever. Regeringen må dog roses for at lave en langsigtet indkøring.
Omfordeling fra store til små gymnasier
I Gymnasiernes Bestyrelsesforening (GBF) mener vi, at intentionen om at give de mindre gymnasier en håndsrækning er sympatisk, men regeringens forslag om at reducere undervisningstilskuddet med 10 % for gymnasier med over 700 elever er en forringelse, der vil give færre studieretninger og mindre undervisningstid for rigtig mange elever…. og derfor også mindre og dårligere uddannelse.
Hertil kommer, at man slet ikke har set på de afledte konsekvenser for de gymnasier, der måtte vælge at mindske deres kapacitet. Hvad vil betyde i rejsetid mm.
Landets gymnasier er meget forskellige – også på parameteren ”økonomisk robusthed”. Der indgår rigtig mange parametre i, hvordan et gymnasiums økonomi ser ud, blandt andet størrelsen på skolens egenkapital, den demografiske udvikling i lokalområdet, ombygninger for at kunne håndtere en større efterspørgsel, skolebygningernes tilstand, om skolen betaler grundskyld til kommunen osv. Derfor har større gymnasier ikke nødvendigvis har en økonomisk pondus, der kan absorbere så store besparelser uden at det går ud over undervisningskvaliteten.
I vores optik viser den bagved liggende analyse kun, at små gymnasier har højere omkostninger pr. elev, men ikke, at store gymnasier har råd til de besparelser som det vil medføre.
Afskaffelse af A-fagstillægget
Regeringen lægger også op til at omlægge det A-fagstillægget på stx, der dækker 6 særligt udstyrstunge fag på A-niveau: Fysik, kemi, biologi, musik, bioteknologi og geovidenskab. I Gymnasiernes Bestyrelsesforening er vi meget betænkelige herved. Tillægget blev oprindelig indført for at give de almene gymnasier et incitament til at oprette disse fag, selv om der ikke er elever nok til en hel klasse, og hvis det forsvinder, eller reduceres, kan det ikke undgå at gå udover prioriteringen af disse fag. Det vil medføre færre elever med naturvidenskabelige fag på højt niveau, og de deraf negative afledte konsekvenser for vores samfund, hvor vi i mange år har plæderet for flere studenter inden for naturvidenskab.
Manglende støtte til udkantsgymnasier
Mens reformen sigter på at styrke gymnasier i yderområderne, viser analysen, at mange af disse skoler vil miste flere penge, end de får, på grund af afskaffelsen af A-fagstillægget og andre særtilskud. Dermed skabes der ikke den økonomiske stabilitet, som reformen tilsigter, og det kan heller ikke alene løse udfordringerne med mindre ungdomsårgange. Her er der også andre problematikker, eksempelvis infrastruktur og tilgængelighed, som den diskussion om kørekort til 17-årige lærlinge og stx-studerende på det seneste illustrerede på bedste måde.
I Gymnasiernes Bestyrelsesforening vil vi derfor opfordre til, at regeringens reformforslag justeres med udgangspunkt i en mere nuanceret analyse af de økonomiske og faglige forhold på gymnasierne.
Det er essentielt at udvikle en model, der skaber bæredygtige økonomiske rammer for alle gymnasier, og som sikrer, at ressourcerne fordeles i overensstemmelse med de faktiske behov.