Gymnasiernes Bestyrelsesforening på Folkemødet 2024

19. jun. 2024 | Aktuelt, Debat, GBF mener

Fredag den 14. juni 2024 var Gymnasiernes Bestyrelsesforening vært for et event på årets Folkemøde i Allinge, hvor temaet var “Rekruttering til velfærdsuddannelser – hvad kan det almene gymnasium?” Formålet var at sætte fokus på, hvordan man fra stx ‘s side kan være med til at løse rekrutteringsudfordringerne til velfærdsuddannelserne.

Bestyrelsesforeningen havde samlet en række relevante og spændende fagpersoner til at diskutere mulige løsninger på den faldende interesse for uddannelser som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Nils-Georg Lundberg, tidligere formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, fungerede som moderator og indledte med at præsentere problemstillingerne. Han fremhævede, at Gymnasiernes Bestyrelsesforening har valgt at fokusere på dette emne, da over 60% af de unge, der søger ind på velfærdsuddannelser, kommer fra stx og hf, som de repræsenterer.

Herefter fik Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, ordet og påpegede, at det almene gymnasium, stx, uddanner elever med stærke akademiske forudsætninger, som i høj grad også gennemfører deres efterfølgende professionsbacheloruddannelser. Dog vælger mange universitetsvejen, da den opfattes som mere attraktiv. En mulighed, man også er begyndt at se nærmere på, kunne derfor være at arbejde på at justere fagrækken i gymnasieuddannelserne for at give mere plads til praksis-orienterede fag. Dette kan øge interessen for andre uddannelsesveje end universitetet.

Næste indlæg kom fra Maja Bødtcher-Hansen, Formand for Danske Gymnasier og Rektor på Frederiksberg Gymnasium, ordet. Maja Bødtcher-Hansen understregede, at gymnasierne fokuserer på at give eleverne brede uddannelsesmuligheder, ”Vi skylder dem, at de kan vende deres interesser mange steder hen”. For at illustrere dette, fremhævede hun et projekt på Frederiksberg Gymnasium, hvor de i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og andre gymnasier havde udviklet fælles forløb.

Hun påpegede også, at fordomme spiller en rolle, herunder fortællinger om, at uddannelserne på professionshøjskoler er problematiske, og at de dygtigste elever ikke bliver udfordret nok. Hun foreslog, at stx måske kunne præsenteres for nogle smagsprøver af den dybe faglighed, der er i professionsuddannelserne.

Mads Fjord Jørgensen, fagchef i Tænketanken DEA, tilsluttede sig debatten og påpegede vigtigheden af at få flere til at søge mod de fire store velfærdsuddannelser. Han understregede, at arbejdsmarkedspolitik og efteruddannelse også er centrale områder, som professionshøjskolerne skal være med til at løse. Han fremhævede desuden, at faglig interesse, jobmuligheder og uddannelsesstedets beliggenhed også er vigtige   faktorer for uddannelsesvalg. Desuden påpegede han, at vejledning på stx kunne forbedres for at introducere alle aspekter af de videregående uddannelser.

Peter Mink, næstformand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), afsluttede talerrækken ved paneldebatten ved at påpege, at stx ofte opfattes som en uddannelse, der primært leder mod universitetet. Han nævnte endvidere, at vejledning er tæt på ikkeeksisterende idet den individuelle vejledning blev afskaffet for nogle år siden, hvilket har gjort, at vejledning er blevet mere begrænset og ofte kræver aktiv opsøgen. Mink påpegede også, at den negative diskurs om velfærdsuddannelser, med udsigt til stressede og pressede jobs ikke gør dem mere attraktive at søge.

Med disse indlæg var scenen sat for en livlig debat, som du kan se uddrag fra i denne video:

Gymnasiernes Bestyrelsesmøde (GBF) – Folkemøde 2024

Gymnasiet i medvind eller modvind

Niels Egelund og Dion Rüsselbæk Hansen diskuterede på generalforsamlingen i Gymnasiernes Bestyrelsesforening gymnasiets rolle i det samlede ungdomsuddannelsessystem.

Debatmøde 27. august 2013

OK13, resultatkontrakter og ungdomsuddannelsernes fremtid var temaerne for en livlig debat på GBF´s medlemsmøde

Cheflønstillæg

Kære bestyrelsesformand
Som bekendt har vi i GBF siden 2009 arbejdet på at den enkelte bestyrelsesformand skulle involveres i og have ansvar for eventuelle cheflønstillæg til rektor. Der var dengang forståelse i ministeriet for, at bestyrelsesformændene …

Store overgangsproblemer

Folkeskolen fokuserer på det almene gymnasium, og gymnasiet retter sig mod de lange videregående uddannelser.

Universiteters optagelseskrav er ude af trit

Gymnasiereformen passer godt til universiteterne, men optagelseskravene er blevet for specifikke og tvinger gymnasieeleverne til at vælge for tidligt, siger RUC-lektor Karen Sonne Jakobsen,

Alt for mange studieretninger

Over 200 studieretninger i gymnasiet er for mange. Det mener et flertal af bestyrelsesformændene i et rundspørge, foretaget af GBF. 4-5 markante studieretninger er nok til at skabe et fremragende gymnasium og gøre det hele mere enkelt, siger rektor Søren Hindsholm og

Selvejet har styrket gymnasierne

Selvejet skaber gode gymnasier. Bestyrelser, resultatkontrakter og målrettede strategier får høje karakterer i en helt ny undersøgelse “Gymnasier der rykker”.

Nye regler for resultatløn

Undervisningsministeriet har udsendt nye regler vedrørende gymnasierektorernes resultatløn. Bestyrelsesformændene er nu bemyndiget til at indgå en resultatlønskontrakt, hvor indsatsområderne

Selveje og loft over gymnasieklasserne

Benny Dylander, formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening

Burhøns, burhøns, gok, gok, gok, – fireogtyve er mer’ end nok. Sådan lød det fra demonstrerende gymnasielærere og elever allerede i 1980-erne.

Færre penge til gymnasierne

Gymnasierne vil i de kommende år gennemsnitligt få 5.5 procent mindre i statstilskud.
Det fremgår af en analyse om gymnasiernes økonomiske udfordringer i 2011-15

Fra ministeriet

Retningslinier underkendt
Undervisningsministeriets retningslinier for rektorernes resultatløn er blevet underkendt i en voldgiftssag mellem Centralorganisationernes

Kendelse om resultatløn

Den 18. februar 2008 blev forhandlingerne om fornyelse pr. 1. april 2008 af overenskomster og aftaler mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) afsluttet …

Forslag fra Regionerne

Danske Regioner har i en henvendelse til Folketingets uddannelsesordførere foreslået at de enkelte regioner skal varetage kapacitetsfastsættelse og elevfordeling for gymnasierne.

GBF er tilfreds med regionernes nuværende rolle, og ønsker den ikke udvidet.

Fælles institutionslov

Undervisningsminister Tina Nedergaard har i et brev til Folketingets uddannelsesordførere indbudt til drøftelser i forbindelse med en ny fælles institutionslov for ungdomsuddannelserne samt regler for campusdannelser og en ny institutionstype med forskellige uddannelser.

Gymnasiebygningerne

At gymnasierne selv ejer deres bygninger er en vigtig brik i det statslige selveje. Købsaftalerne og udfærdigelsen af skøderne er nu på plads for seks ud af ti gymnasier. For en del gymnasier er der stadig problemer med at fastsætte købsprisen, men kun tre gymnasier har afvist at købe bygningerne.

Udvikling og konkurrence

Udvikling og konkurrence GLs medlemsblad, Gymnasieskolen, bragte før og efter årsskiftet interviews med formændene for Rektorforeningen og Bestyrelsesforeningen.

Rapport: Institutionsstruktur

Bestyrelsesforeningerne for erhvervsskolerne, gymnasierne, voksenuddannelsescentrene og social- og sundhedsskolerne har udsendt en rapport